Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maleri tager sit afgjørende Opsving netop paa
samme Tid, som Eventyrene digtes..
Skov-gaard maler den Sø, i hvilken den grimme Ælling
pladsker, og paa samme Tid bliver — som ved
et Vidunder — den store By Kjøbenhavneren
for snever. Han kjedes den lange Sommer ved
sine Brosten, ved de mange Huse og Tage, han
vil se et større Stykke af Himmelen; han flytter
paa Landet, anlægger Haver, lærer at kjende
Byg fra Rug, bliver Landmand for
Sommer-maanederne. En og samme Idé, den gjenfundne
Naturidé, spreder sin Virken over alle
Livssfærer, som Vandet fra en højtliggende Kilde i
sin Nedstrømmen fordeler sig til en hel Kreds
af adskilte Bækkener. Forunderlige og
tankevækkende Virkning af en Idé! I det forrige
Aarhundrede intet Lignende. Man kan, som
det nylig vittigt blev sagt, granske Voltaires
«Henriade» igjennem uden at finde et eneste
Græsstraa; der er ikke Foder til Hestene. Man
kan blade næsten alle Baggesens Digte igjennem,
uden at finde et Naturmaleri, ikke en Gang
som Staffage. Hvilket Spring fra denne Poesi
til en Poesi som Christian Winthers, i hvilken
Menneskefigurerne fordetmeste ere Staffagen og
Landskabet næsten altid Hovedsagen, eller fra
Wessels Digtning til en Poesi som Andersens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
