Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme Forhold til omfangsrige Poesier, som
Smaablomsterne til Skovens Trær. Den, der
en Dag i Foraarstiden gaar ud i Charlottenlund
for at se Bøgen i dens nye Pragt med de
sorte Fløjlsknapper i den lysegrønne Silke, han
vender, naar han nogen Tid har set tilvejrs,
efter gammel kjøbenhavnsk Vane sine Øjne ned
imod Jorden, og da viser det sig, at Skovbunden
er nok saa smuk som Skovens Top. Her voxe
i ringe Afstand forskjelligtfarvede Anemoner,
hvid og højrød Bellis, gule Stjæmeblomster,
rød og blaa Neglikerod, Smørblomst og
Stenbræk, Stjærneneglike, Koblomme og Fandens
Mælkebøtte. Nær hverandre staa Knoppen og
den udviklede Blomst og den, som allerede
bærer Frø, den jomfruelige og den
frugtsommelige Plante, de duftløse og de vellugtende
Blomster, de giftige og de nyttige, lægende
Planter. Tidt er den Plante, der staar lavest i
Systemet, som den blomsterløse Bregne,
aller-skjønnest for Øjet. Blomster, som synes
sammensatte, vise sig at bestaa af ganske faa Blade,
og Planter, hvis Blomst synes enkelt, bære paa
deres Top en hel Stat af kun ved Stænglen
forenede Blomster. Saaledes er det med
Eventyrene. De, der staa lavest med Hensyn til
Værdighed, som «Springfyrene*, indeholde tidt
en hel Livsfilosofi i kort Begreb, og de, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
