Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Kraftmænd.» Hvilket Gilde! Helhesten er
blandt de Indbudne. Tror man, Andersen under
Gildet glemmer Gjæstens Karakter? «Nu maatte
Elverpigerne danse, og det baade simpelt og
det med at trampe, og det klædte dem godt
. . . . hille den, hvor de kunde strække Ben,
man vidste ikke, hvad der var Ende, og hvad
der var Begyndelse; man vidste ikke, hvad der
var Arme og hvad der var Ben, det gik imellem
hinanden ligesom Savspaaner, og saa snurrede
de rundt, saa Helhesten fik ondt og maatte gaa
fra Bordet.» Andersen kjender Helhestens
Nervesystem og har dens svage Mave in mente.
Han har den ægte Gave til at danne
overnaturlige Væsner, som i den moderne Tid er
saa sjælden. Dybt symbolsk og ganske
naturligt er det f. Ex., at den lille Havfrue, da
hendes Hale har skilt sig til «to nydelige
Ben», ved hvert Skridt, hun gaar, fornemmer
det, som om hun traadte paa en skarp Kniv,
og paa spidse Syle. Hvor mange stakkels
Kvinder træde ikke ved hvert Skridt, de gaa,
paa en skarp Kniv for at være den nær, hvem
de elske, og hvor langt ere alligevel <lisse
fra at være de mest ulykkelige 1 — En herligt
tegnet Bande er fremdeles hin Troldflok i
Snedronningen; et ypperligt Sindbillede er
Troldspejlet, og en følt Skikkelse selve denne Drontiing,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
