Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har at betyde. Et er det jo nemlig, om vi
Læsere føle os trufne, et Andet, om ogsaa
Dyrets Karakter virkelig er truffet, Dyret, som
jo ikke har en eneste menneskelig Egenskab. Det
vil imidlertid let ses, at det er umuligt at tale,
endog rent videnskabeligt, om Dyret uden at
tillægge det Egenskaber, vi kjende fra os selv.
Hvorledes skal man f. Ex. undgaa at kalde
Ulven grusom ? Andersens Færdighed bestaar
nu i at frembringe en poetisk, en slaaende
Skin-Overensstemmelse mellem Dyret og dets
menneskelige Egenskab. Er det ikke rigtigt, at
Katten siger til Rudy: *Kom med, lille Rudy, ud
paa Taget! det er Altsammen Indbildninger med
at falde ned; man falder ikke, naar man ikke er
bange for det. Kom! sæt din ene Pote saadan,
din anden saadan! tag for Dig med de forreste
Poter! hav Øjne i Hovedet og vær smidig i
Lemmerne! Er der en Kløft, saa spring og hold
Dig fast, det gjør jegU Er det ikke naturligt, f
at den gamle Snegl siger: «Det har da heller
ingen Hast, men Du iler altid saa forfærdeligt
og det begynder den Lille ogsaa med; har han
nu ikke i tre Dage krøbet op ad den Stilk; jeg
faar ondt i Hovedet, naar jeg seer op paa ham.»
— Hvad ligner mere en Barselstue end Ændernes
Ællinge-Udrugning! Hvad er rimeligere, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
