Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
doms-Ugle, der ideligt slog sit Næb mod Træet,
og saa blev han ansat som Verdens Klokker
og skrev hvert Aar en lille Afhandling om
Uglen, men ligemeget vidste man.» Nu gaa da,
som sagt, Konfirmanderne ud, og de holde
hverandre i Hænderne, «for de havde jo ikke faaet
Embeder endnu.* Dog flere og flere blive
trætte, den Ene efter den Anden falder fra,
En af en Grund, en Anden af et Paaskud.
En hel Klasse stanser ved en lille Klokke paa
et lille idyllisk Hus, og uden at betænke, som
den enkelte Udholdende, at saadan en lille Klokke
ikke kunde være Skyld i det dragende
Klokkespil, men at det maatte være «ganske andre
Toner, der saaledes kunde røre et
Menneske-Hjærte,* slaa de sig med deres lille Haab, lille
Længsel til Ro ved dette lille Fund, den lille
Lykke, den lille idylliske Glæde. Jeg tænker,-’
Læseren har truffet nogle af disse Konfirmander
som Voxne.
Tilsidst staa kun to tilbage, en
Kongesøn- og en lille fattig Dreng i Træsko «og
med en Trøje saa kort, at man vel kunde se,
hvor lange Haandled han havde.* Paa Vejen
skilles de; thi den ene vilde søge Klokken ad
højre, den anden ad venstre Side. Kongesønnen
søgte Klokken ad Vejen, der laa paa «Hjærtets
Side*, den fattige Dreng søgte den ad den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
