Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han var en godmodig og livsglad ung
Mediciner. Han var altid istand til at give en
Vittighed til Bedste med den lystige Overlegenhed
over Hverdagslivets Situationer, som medfødt
Lune giver; han manglede aldrig den Bredde og
Sikkerhed i Væsen, som medfødt Flegma
meddeler. Hans Lune var drøjt og hans Flegma
massivt; men ikke desmindre laa der Ild og
Heftighed bag dem begge. I hans daglige Tale
og Færd dannede især den hurtige Vittighed og
Mageligheden en stærk Kontrast. Aarestrup
var middelhøj, kraftigt bygget, med Tilbøjelighed
til Fedme. Med Aarene blev han meget svær,
saa svær, at han paa sig anvendte det gamle
Udtryk, at Forsynéts Hensigt med ham maatte
være den, at lade ham tjene Fysikerne til
Ex-empel paa den menneskelige Huds Udvidekraft.
Der var noget Antikt i hans smukke og
stort-formede Hoved med det tykke krøllede Haar,
som altid faldt ham ned i Panden.
Under Aarestrups Studenteraar var
Digtekunsten som bekjendt den Aandsmagt, der gik
i Spidsen; den Oehlenschlågerske Poesi havde
strakt sit Scepter langt ud over det literære
Omraade, sat hidtil slumrende Kræfter i
Strømning og meddelt hele Livet en Indvielse. Den
virkede imidlertid forskjelligt paa de forskjellige
Naturer. Der var dem, hvem dens ædle Svær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
