Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Fsrste Tidsrum,
mod Anderledestroende eller Omvendelseslyst har vceret noget ftem
stikkende Scrrkjende; snarere synes religios Overbcerenhed i Alminde
lighed at have vceret et betegnende Trcek i deres Karakter.
Saaledes var den yd re Religionsforfatning med hvilken Asa
troen optraadte blandt de nordiske Folkefcrrd og navnlig hos Nord
mcendene. Vi maa dog herved bemcerke, at vi kun kjende denne Re
ligionsforfatning af Christnes Beretninger, der ndentvivl oftest med
Fortjcerlighed dvcele ved dens Skyggesider, — eller af Sagn, der i et
Par Aarhundreder vare forplantede gjennem Christnes Mund, for de
optegnedes, — samt at det meste og udforligste vi vide om den, frem
stiller den for os som den var i Hedendommens sidste Tider. Men
da ravede Asatroen oiensynligen mod sit Fald, rystet i sit hele Vasen
deels af Vantro, deels af den groveste Overtro. Medens Nogle le
vede uden Gud, kun stolende paa egen Kraft og Styrke, — en Aands
retmng som et langt, fast uafbrudt Vikingeliv meget naturlig frem
kaldte og ncerede, — satte Andre sin fulde Lid til Gudebilledet istedet
for til Guddommen, dyrkede en Mcengde levende og livlsse Natur
gjenstande, vare utratttelige i blodige, grusomme Offringer, nedsenkte
sig i Trolddoms- og Spaadomskonster, og forglemte overhovedet Troens
indre Kjerne og dybere Betydning, idet de hang sig, men det ogsaa
desto fastere, ved dens ydre Former. Dog stod mellem disse tyende
Klasser af Hedninger endnu en tredie, der foragtede den grove Over
tro og dens Mringer i Livet, hcevede sig over Fleerguderiets Vild
farelser, og — udentvivl med Blikket heftet paa Asatroens egne
Lcerdomme om Verdens Undergang og Gjenfsdelse, om et evigt, uncev
neligt Vcesen, hsiere og mcegtigere end alle Aser — satte sin Lid til
den Gud, som havde siabt Solen og al Verden, og hos ham haabede
Hjelp i dette Liv og Salighed i hiint. Denne Klasse, om den end
var lidet talrig, omfattede visseligen de mest oplyste og bedste Mcend
i Folket; og de, som ncerede disse Anskuelser, behsvede kun at kjende
Christendommen for ogsaa at modtage den.
De frankisse Fyrsters Beftraebelser for Shristendommens Indforelse i Norden. Den
hamborgss-bremiste Grkeftols Ansgars og hans Ostersolgeres Virksomhed
i Danmark og Sverige.
Efter hvad man af forhaandenvcerende historiske Efterretninger
kan siutte, blev Christendommen Nordboerne fsrst bekjendt under de
Vikingtoge, hvormed de i det Bde og 9de Aarhundrede hjemsogte det
vestlige Europas Lande, Skotland, England, Irland og Frankrige.
Christendommen, som i disse Lande forlcengst var grundfcestet, maatte
vcekke deres Ovmcerksomhed, om ikke ved andet saa ved den glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
