Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
De ftankisie Fyrsters Bestrebelser.
/
ustikket til at beståa med Kraft den senere indtroedende alvorlige Kamp
mod Christendommen inden Fcedrenelandets egne Enemcerker.
Allerede i de fsrste Tider, efterat de hedensie Nordboers Vikin
getog havde begyndt at antage en mere storartet Karakter — hvilket
var omkring 800 — opstod hos Geistlighed og Konger hos et af de
Folk, som mest vare udsatte for deres Herjninger, Frankerne nemlig.
Tanken om at sende christne Loerere md i selve Vikingernes Hjem for
der at virke til deres Omvendelse. En dobbelt Vevcrggrnnd frembsd
sig her ganske naturligt, en religiss og en politisk: Iver for Christen
dommens Udbredelse, og Haabet at kunne ved Christendommen tcrmme
de Folkefcrrd, fra hvilke hine Vikingestarer udgik, hvorved paa een
gang Kilden til saamegen Ulykke kunde stoppes, og maaskee tillige en
Udstrcekning af egen Magt og Herredsmme vindes ’).
Keiser Karl den Store (768—814) forberedte allerede denne
Sag. Maafiee stod ikke .endnu Nordboernes Omvendelse til Christen
dommen ham ganske klart for Vinene; men hans Kampe med og
Seier over Sarerne, disses Omvendelse, og den christelige Kirkes
fuldkomne Ordning i deres Land, bragte, som allerede forhen yttret,
Christendommen lige md paa de nordiske Landes Grcendse, og i Ncer
heden af denne blev Bistopsdsmmet Bremen ovrettet 787. Ogsaa
Karls forresten uafgjorende Krige (808—810) med Kong Godfrid
— udentvivl samme Person som den norske Gudrsd paa Vestfold,
der som Hcerkonge ogsaa har havt et Rige i den ssndre Dccl af Jyl
land ved det frankiste R.iges Nordgrcendse — vare af Indflydelse, da
de bragte de christne Franker og de hedenske Nordmcend i en mere liv
lig umiddelbar Berorelse, og ret klart viste Frankerne hvor vigtig for
deres eget Riges Sikkerhed Nordboernes Omvendelse maatte agtes.
i) Idet vi gaa over til at omtale den Virksomhet» fra tydsi Side, som fra Veg.
af det 9be Slatfy. übsnHebe ftg for Sfyrtftenbommené Snbførelfe i Norden,
moa Hovedkilderne, huoraf man herom henter Unberretning foreløpig ncevnes.
De ere: Vita sti. Anscharii, Ansgars Levnet, forfattet paa Latin afAnsgars
Discipel, Nimbert, Erkeb. i Bremen omkr. 870. übg. i script. rer Dan. I.
o. m. si. St. — Vita sti. kimbei-ti, Rimberts Levnet, paa Latin; Forf. übekj.
men Skriftet forfattet før 910, udg. i script. r. Dan. 11. o. fi. St. — Ma
gistri Adami historia ecclesiastica, den hamborgsie etler bremisie Kirkes Hi
storie, og den dermed forbundne Afhandling: de situ Daniæ vel reliqvarutn
lzvN trnns Ilgnwm sunt, re^ionum niiturn, om Danmarks og de gvrige
nordisie Landes Veliggenhed og Natur. Dette overmaade vigtige Skrift er
forf. paa Latin af Mgr. Adam, Canonicus i Bremen, omkr. 1075. Mange
vigtige Efterretninger om Norden havde han af den danske Konge Svein UlfS
ftns (Estrldsssns) Mund. De kun lidet yngre Sch oller eller fuldstcendig
gjsrende Anmccrkninger til dette Skrift ere ogsaa oplysenbe. Flere Udgaver
af Adams Verk findes baade særskilte og i Samlinger. Naar det af mig her
ndf. citeres, er det efter Lindenbrogs Udgave. Jfr. forevrigt om Adam af
Bremen: Munch, det norsie Folks Hist. 11. 461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
