Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Ferfte Tldsrum.
v,
Forholdene der at kjende. Han maatte fslgelig ansees vel stikket til
at fortscette Ansgars Virksomhed. Man kjender imidlertid mindre til
Rimberts; saa meget veed man, at han opretholdt Missionerne
baade i Danmark og Sverige, uden at man dog veed, meo hvilken
Fremgang.
Hos Rimberts ncermeste Efterfslgere synes Misions-Iveren at
have vceret mindre levende. Tydsilands indre, urolige Tilstand, der
ofte drog de hoiere Kirkens Mcend md i sine Hvirvler, har muligen
deri vcrret Aarsag. Fsrst Erkebiflop Unne (917—936) optrceder
atter med nogen ioinefaldende Virksomhed; og hertil gave udentvivl
politiske Forholde for en stor Dccl Anledning.
I de nordiske Folkefcerds Samfundsforholde var nemlig i Tids
rummet ester Ansgars Dsd vigtige Forandringer indtraadte. Alle
rede fra meget gamle Tider havde muligen visse Forfijelligheder sun
det Sted, mellem de tre Folkefcerd Nordmcend, Svear og Daner,
Forstjelligheder, som i Tidens Lob meer og meer havde udviklet sig,
deels as deres Vopceles Veliggenhed og deels as deres sterre og
mindre Blanding med tydske Folkefcerd, som vare aldre Beboere
af flere Landstrcekninger (hele Danmark og det sydlige Sverige), som
hine havde besat. Nogen egentlig politisk eller statsretlig Adfiillelse
mellem dem gjorde sig imidlertid for det forste ikke gjceldende, ligesaa
lidet som nogen skarp folkelig Afgrcendsning fandtes. Ligeoverfor de
tpdste Folkefcerd og Stater i Tydftland, Frankrige og England, be
tragtedes de lcenge af disse som enEenhed, verelviis bencevnt Nord
mcend og Dan er ; betragtede de sig paa samme Maade, idet
de bencevnte de tydste Folkefcerd under Eet: sud rene (susrwnir, syd
lige), og altsaa ansaa sig selv i Modscetning dertil som n orrene
(norrwnir, nordlige). I sit eget Indre faldt de sonder i en Mcengde^
mindre Statssamfund : Fylker eller Folklande og Niger; — det
for ste i Norge og det egentlige Sverige, hvor den oprindelige Stam
meforfatning renere vedligeholdt sig, — Riger ide gautiste Lande
og Danmark, for en Dccl ogsaa i det sydostlige Norge, overhoved i
alle de Landstaber, hvor Erobringsforholde havde gjort sig meer eller
mindre gjceldende, og hvor det deraf fremsvrungne Kong ed omme
havde hcevet sig til en Statsmagt. Hvor Riger havde dannet sig,
der vare disses Grcendser som oftest hoist übestemte ligefom ogsaa deres
Omfang, der hyppig verlede med Krigslykken. Bestemt at afgjvre til
hvilket af de tre Folkefcerd et Rige horte, var vist nok ofte, selv for
Samtiden, en Umulighcd, da ect og samme Rige kunde omfatte Ve
standdele af alle tre. Men mod Slutningen af det 9de og i Vegyn
delsen af det 1 0de Aarhundrede foregik i disse Forholde en Hovedfor
andring, idet nemlig hvert af de tre ncevnte Folkefcerd, Nordmccnd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
