Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Fyrste Tidsrum.
vendte. Den angelsariske eller engelske Kirke blev snart be
romt for den i samme raadende christelige A and og for sine baade
nidkjcere og efter Tidens Forholde oplyste Lcerere. Fsrend eet
Aarhundrede var henledct efter dens Grundlceggelse, kunde den allerede
udsende Lcerere til Evangeliets Forkyndelse blandt Hedningerne. Saa
ledes prcrdikede Angelsareren Vilibrord ved Aar 690 blandt de he
denske Friser og vovede sig endog md blandt de ncerboende Daner,
sijont uden hos disse at kunne «drette noget til Christendommens
Fremme. Og noesten ved samme Tid kunde den engelske Kirke opvise
et Medlem som Beda den cervcerdige (f. 672 -j-735), der endnu
i mange Aarhundreder efter sin Tid agtedcs af fast hele det christelige
Europa for et sandt Lys i Gudsfrygt og Lcerdom. I Forbindelse
med den Lemfceldighed og Forsigtighed, med hvilken Christend ommen
indfortes blandt Angelsarerne, stod udenwivl den Agtelse og Opmcerk
somhed, som af Geistligheden vistes Folkets S pro g. Det Olden
gelste eller Angelsariste har nemlig en heel Literatur, og det en ganske
rig Literatur ai opvise, ikke alene af verdsligt — poetist, juridisk
og historisk — Indhold, men ogsaa af theologisk. Den sidste Ret
ning i Literaturen er endogsaa den forherflende; den har frembragt
bibelske Digtninger (Kcedmons Parafras af Bibelen) og en stor
Mcengde homiletiske Arbeider. Alt viser, at den angelsariske Lærerstand
ikke forstjod sit Mode r sma al for det egentlige Kirkesprog, Latinen,
men holdt det fsrste i fuld Agt og 3Ere ved Siden af det sidste. Vi bsr lcrgge
Vegt baade paa denne Lemfceldighed ved Christendommenslnd
fsrelse og paa denne i hine Tider hos Geistligheden sjceldneA gtelse for
M o d e r s m a a l e t. Begge Dele have ganske vist yttrct sin Indfiydelse paa
Norge. Spor af hiin i Traditionen nedarvede Lemfceldighed ste vi uden
tvivl iHaakondenGodes ovenfor beflrevne Fremfcerd ved sin rigtignok
mislykkede Christendomsforkyndelse blandt Nordmcendene, og desuden
i mange Bestemmelser i de crldste norste Kirkelove; — og Agtelsen
for Modersmaalet gik ganffe over paa den norske Geistligh ed,
og ovede saaledes en kraftig Medvirkning til den oldnorske Lite
raturs Blomstring i Middelalderen. Et Fcenomen som det
sidste aabenbarer sig hverken hos Danerne eller Svearne, hvilke begge
ncermest modtoge sin Christendom fra Tydskland. Dette er en Kjends
gjerning, som man aldrig formeget kan frenchceve. At forresten den
davcerende engelske Kirke, uagtet dens erkjendte strcenge Rettro
enhed, i Hovedsagen var behceftet med de samme Mangler, med de
samme Overtroens Udverter som dengang betegnede den romerske
Kirke i dens Almindelighed, staar ikke til at negte; — netop deri
laa jo for stsrste Delen dens saakaldte N e t t r o e n h e d. Kun fortjener
det at bemcerkes, at den geistlige og den verdslige Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
