Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Olaf Tryggvessstns Komme til Norge.
Sunnhordaland. Han lod her synge Messe for sig i sit Landtelt og
mcrrkede Grundvolden til en Kirke, hvis Bygning han strar lod paa
begynde, idet han bestikkede Thangbrand, om hvem vi senere skulle
tale mere, til dens Prest. Derpaa seilede han med storste Skyndsom
hed nord ester til Throndhjem for at komme uforvarende paa Haakon
Jarl. Han kom i Throndhjemsfjorden netop som Opstanden mod
Jarlen var udbrudt i al sin Heftighed, og gjorde strar fcelles Sag
med de ovrsrfie Thronder. Olaf var i sin Ungdoms fulde Kraft,
stcerk, sijon, svet i alle Legemsfcerdigheder og provet i Krigen. Han
havde intet tabt as sit norske Prceg under sin lange Udlcrndighed ;
thi han havde mest fcerdets blandt Landsmcend eller med dem ncerbe
stcegtede Folkefcerd. Han var endelig som Harald Haarfagers Ssn
nessnsssn baaren til Norges Kongedomme. Alt dette maatte tale
for ham hos Threnderne og gjsre ham til deres selvskrevne An
fsrer i deres Opstand. Da Haakon Jarl var drcebt, erklcerede ogsaa
strar alle Thrsnder, at de vilde have Olaf til sin Konge, og paa et
almindeligt Thing for hele Thrsndelagen blev Kongenavn ham givet,
og hele Norges Land, saavidt som Harald Haarfagcr havde raadet,
blev ham tildsmt efter den gamle Lov. Han drog derncest gjcnnem
hele Landet og blev paa alle Lagthing tågen til Konge ogsaa af de
Fylkeskonger og Hevdinger paaOvlandene og i Viken, der for havde
erkjendt Danekongens Overhoihed. Saa almindelig og kraftig varße
vcegelsen til Olafs Fordeel, at Haakon Jarls tyende dygtige Ssnner
Erik og Svein, opgivende alt Haab om Modstand, i Hast forlode
Norge og sogte Tilflugt i Sverige. Inden et Aar var Olaf overalt
erkjendt som Norges Overkonge (995—996).
Det kan ikke feile, at baade Thrsnderne og de svrige Nordmamd,
da de toge Olaf til Konge, ei vare uvidende om hans Christentro.
Han var ei den, som lagde Dslgsmaal paa sin Christendom ; det havde
han viist strar ved sin Ankomst til Moster. Men man havde ei havt
Tid til ret at eftertoenke og overveie de mulige Felger af denne Om
stcendighed; man ansaa den ganske vist ogsaa for at vcere af mindre
Vigtighed, end den virkelig var. I ethvert Fald trsstede sig vel de
ramhedenste Thronder og ellers de ivrige Asadyrkere rundt om i Lan
det med Mindet om Haakon den Gode, og tcenkte sig det ligesaa let
at modstaa og undertrykke Olafs Christendomsbud som det havde va
ret at kvoele Haakons. Olaf var vistnok ogsaa selv for klog til at
lade sin fulde Omvendelsesiver til Syne, medens det gjaldt ham om
at vinde hele Folkets Stemme for sit Kongedsmme. Men da dette
forst var lpkkets ham, begyndte han uopholdelig sit Omvendelsesverk.
Han fcestede i denne Henseende sin Opmcerksomhed forst paa Viken.
Det siede vistnok efter modent Overlceg. Viken var den Dccl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
