Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Fyrste Tldsrum.
drcrbt paa en grusom Maade. Nu blev hele Haalogaland og Naum
dal christnet, og fsrst da dette var fuldbragt, vendte Kongen om
Hosten, tilbage til Throndhjem.
Alle Norges Kystfylker, som udgjorde den storste og vigtigste Dccl
af Landet, havde nu i Lobet af 3 Aar bsiet sig for Olafs Magtsprog
og bekjendte Christendommen. Det var endnu vist nok for det meste
en Christendom i Navnet. Landet var saare vidlsftigt, Bygderne paa
de fleste Steder vidt spredte, og Kongens Overfcerd hurtig. Antallet
af Christenlcerere kan desuden umuligen have vceret tilstrcrkkeligt for
Folkets Underviisning, om de end alle antages at have vcrret Folkets
Sprog fuldkommen mcegtige. Under saadanne Omstcendigheder maa
Daabcns Meddelelse have vceret Hovedsagen; og i Olafs Dine var
vist ogsaa Daaben det vigtigste, da han neppe et Vieblik tvivlede om
dens umiddelbare Virksomhed til Omvendelse, om dens Kraft til at
rive selv den, der i Blinde og tvungen modtog den, ud af Asernes
eller, hvad der for ham var det samme, Djoevlencs Herredomme.
Mangen Hedning, som paa den Maade blev dobt, saa sikkerligen og
saa Sagen fra et lignende Synspunkt, betragtede sig ved den paa
tvungne Daab ligesom hcertagen af Christus, med Vold lssreven fra
Asernes Styrelse og Beskyttelse uden Haab om igjen derunder at kunne
vende tilbage. Men om end Mcengden af de nodtvungent og uden
fomdgaaende Underviisning dsbte, for den Sags Skyld, vare i Hjer
tet ligesaa hedenske efter som fsr, saa var der dog andre Ting, som
udenfor den blotte Daabshandling, maatte virke dybt paa dem. Ho
fene bleve sdelagte og Gudebillederne omstyrtede og opbrcendte, —
det saa Folket; og dog saa det ikke Aserne selv troede i Kamp mod
sine Fiender for at forsvare sine Helligdomme, hvad de ivrige Asa
dyrkere dog havde ventet og lovet. Denne Kjendsgjerning virkede
visseligen ved en roligere Eftertanke ligesaa godt som Underviisning.
Man kunde vedblive at tcenke sig Aserne som tilvcerende — det neg
tede ikke engang de christelige Lcerere, idet de fremstillede dem som
onde Aander, som Djcrvle — ; men man saa tillige de haandgribe
ligste Tegn paa Asernes Afmagt i Sammenligning med de Christnes
Gud. Om end mange vedbleve hemmeligen at elske Aserne, saa
maatte de dog frygte Christus som hines Overmand. Naar det for
taltes og troedes, at Olaf havde trukket Krog med et ved kraftigt
Blot belivet Thorsbillede og kastet det i Ilden, — at baade Odin og
Thor ved forskjellige Leiligheder havde aabenbart sig for Olaf i le
gemlig Skikkelse for at besncere eller stade ham, men uden at magte
noget mod hans levende Tro paa Christus, — at Troldeveir, der vak
tes mod hans Flaade, lagde sig, da Biskop Sigurd i Messestrud med
Korset i sin Haand optraadte i Kongeftibets Forstavn, — at Trolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
