Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Christendcmmens ferste Forkyndelst paa Island.
Snart traadte imidlertid en anden Islcending i Thorvalds Fod
spor, og dette var Stefner Thorgilsson fra Kjalarnes i den
sydlige Fjerding. Ogsaa han drog i sin Ungdom til fremmede Lande,
antog Christendommen i Danmark og fulgte en Stund Thorvald Vid
fsrle i hans Landflygtighed. Siden blev han i England Olaf Trygg
vesssns Mand og fulgte denne til Norge. Olaf udsaa Stefner til
Christendommens Forkynder paa Island og sendte ham 996 derover
med nogle Klerker. Stefner var en dristig men heftig Mand. Han
forkyndte Troen uden Frygt; men da han fandt, at kun faa agtede
hans Ord, vrededes han og begyndte nu at nedbryde Asernes Bille
der og Altere. Men som Forfatningen paa Island var, kunde han
uden verdslig Hjelp intet udrette ved siig Heftighet». Den fremkaldte
kun en Althings-Vesiutning, hvorved Landfiygtighed fastsattes for hver
den som haanede Aserne. Stefners egne Frcender vare de ivrigste i
at sagssge ham, og han nsdtes til allerede den selgende Vaar 997
at forlade Ven.
Men medens Stefner ved sin utidige overdrevne Iver snarere
hemmede end fremmede Christendommens Sag paa Island, havde Olaf
i Norge sundet Anledning til at virke for den ved Mildhed. En Deel
unge Islendinger af Vens bedste sEtter vare om Hesten forud komne
til Throndhjem, blandt dem Kjartan Olafsssn, der var den fsrste
af alle sine jevnaldrende Landsmend baade i Legemsferdigheder og
i Skjsnhed, samt den stivsindige hvastungede Skald, Halfred Ottars
so n, der forhen havde veret hos Haakon Jarl. Alle disse vare enige
i at modstaa Christendommen, som Olaf just da var i fuld Gang med
at paatvinge Thrsnderne. Mange raadede Kongen til Strenghet» mod
de gjenstridige Islendinger, der vare i hans Magt; han anvendte
dog ingen Tvang mod dem, men han vidste at vinde deres Venstab,
iser Kjartans, og Felgen blev, at de godvillige» lode sig christne og
bleve Olafs haandgangne Mend. Da nu Stcfner Sommeren efter kom
tilbage fra Island med uforrettet Sag, forestog Olaf Kjartan at drage
derover for at tvinge sine Landsmend til Christendommen. Kjartan
bad sig imidlertid fri for dette übehagelige Hverv, der kun vilde volde
Splid mellem ham og hans megtige Frender. Kongen trengte ei
videre paa ham, men beholdt ham hos sig, vel vidende, at han i ham
havde et Gidsel for hans indfiydelsesrige Frenders Maadehold i deres
Modstand mod Christendommen. Han valgte derimod til dennes For
kynder sin Hirdprest Thangbrand. Denne, som vi allerede fer
have havt Anledning til at nevne, var af Fsdsel en Sårer og, som
det heder, en Grevcs Son. Han var blcven bekjendt med Olaf under
dennes Hertog paa Dsterseens Kyster, var siden kommen til ham i Eng
land, da han selv var bleven landsiygtig fra Saren formedelst et Drab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
