Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Ferste TidSrum.
han kom til at tiltrade den. Efter vore Sagaer skulde dette vcere
hendet, efterat han eet Aar havde opholdt sig i England, altsaa 1016;
men af gamle engelske Kilder synes det sikkert, at han har levet mange
Aar i England og fsrst er dsd ved 1023. Omstandighederne ved
hans Dod kunne forresten gjerne have vcrret de, som Sagaerne angive.
Ved et forunderligt Sammenstsd af heldige Begivenheder var saa
ledes Olaf Haraldsson i Lobet af et Aars Tid ikke alene bleven ha
vet til hele Norges Konge men ogsaa befcestet i sit Rige. Han var
ved sin Komme til Norge kun tpve Aar gammel, men modnet i Erfa
ringens Skole og fuld af Kraft og Virksomhed. Det Held, som sta
digen havde fulgt ham ligefra den Stund, han satte Fod paa sit
Fcedrenelands Jord, maatte for en af religiose Folelser gjcnnemtrangt
Aand fremstille sig som et sienspnligt Mcerke paa Guds Bistand, som
et guddommeligt Kald til ham, at vorde sit Fcedrenelands Velgjsrer, —
forst og fremst ved at udrydde Hedendommen og bygge Christi Kirke
i Landet, derncest ogsaa ved at befri det fra fremmet Herredomme,
sammenknytte og befceste dets Samfundsorden paa et christeligt Grund
lag, og sikkre dets Selvstcendighed. I begge Retninger arbeidede han
ogsaa utrcettelig i hele sin Styrelscstid.
Ligesom fsr Olaf Tryggvesson, saaledes fandt ogsaa Olaf Har
aldsson i sin Virken for Christendommen verdige Geistlige til Med
hjcelpere. Sagaerne ncevne tyende: Bijkopperne Grimkel og Sig
urd. Af disse er isar Grimkel mcerkelig, da han baade i vore
Sagaer og gamle Love ncevnes som den, der var Olaf behjelpelig i
at grundlcegge Christenretten eller Kirkelovgivningen i alle Norges
Dele. Han var ifolge vore gamle indcnlandfie Kildeskrifter enten en
Sosterssn eller en Vroderson af den celdre Bistop Sigurd, og maa
saaledes have varet af engelsk, eller engelsk-nordisk Herkomst. Men
naar han er kommen til Norge, om med Olaf Haraldsson eller tid
ligere, siges ikke. Adam af Bremen navner ham som en af de Geist
lige, der fulgte Olaf fra England. Dette viser tydeligen, at Adam
ansaa Grimkel som udgangen af den engelske Kirke; og en af Eng
lands Metrovolitaner maa udentvivl have indviet ham til hans biskop
pelige Embede. At han ikke er bleven indviet af Bremens Erkebiskop,
det fremgaar klart deraf, at Adam intet navner herom, da han dog
omtaler Grimkel som Olafs Sendemand hos Erkebiskop Unvan (1013
—1029) l). Den bremiske Kirkehistorier kunde umulig ved en saadan
Leilighed lade «omtalt en Kjend sgferning, der vilde have varet af den
storste Betydning med Hensyn til den bremiste Metropolkanvirksomhed
i Norge. Vil man ikke tåge den ofte saare unoiagtige Adams tem
melig übestemte Ittring om Grimkels Komme fra England med Olaf
!) Ad. Brem. 11. c. 94, og 6e silu Dim. c. 241.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
