- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
82

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 Ferste Tidsrum.
stand og lovede ham Lydighed. Kongen omvendte nu hele Folket til
Christendommen, satte Lcerere blaudt dem og lod Kirker bygge og ind
vie. Forresten for han ogsaa her frem med sin sedvanlige Strenghed.
Dlver erklcrrede han for at vcere ugild (falden paa sine Gjerninger)
og lagde al hans Ejendom under sig; af de andre, som tyktes ham
mest skyldige, lod han somme drcebe, somme lemlceste, og somme drev
han af Landet eller tog store Boder af dem ’).
Man seer af det Fortalte, at i det nordlige Norge havde Tilba
gefaldet til Hedendommen vceret alvorligt og vist nok alvorligere end
i nogen anden af Olaf Tryggvesson christnet Dccl af Landet. Allige
vel havde det ikke vceret ganske almindeligt, ikke engang paa Haaloga
land, hvor flere af de mcegtigste Hovdinger, som vi have seet, strar
erklcerede sig for Kongen, og folgelig neppe kunne have vceret saa
ganske frafaldne Christentroen, og hvor ingen vcebnet Modstand reistes.
Med Indthrsnderne forholdt det sig desuden paa en egen Maade.
Deres Frafald var lsnligt; de vilde ikke selv vcere det bekjendt, og
det var, som det synes, forst paa den Tid netop blevet saa almindeligt
paa Grund af Uaaret, hvilket Bondernes Overtro tilskrev de gamle
Guders Vrede, den de nu ved hemmelige Blot vilde formilde. Heller
ikke i disse nordlige Landsdele var altsaa den engang indfsrte Chri
stendoms Lys ganske udstukket, heller ikke der havde noget egentlig vold
somt Tilbagefald sundet Sted, som lagde Olafs Vestrcebelser kraftige
Hindringer i Veien; og Sagaernes Fremstilling udelukker ingenlunde
Formodningen om, at den Hedendom, som Olaf der udryddede, for en
stor Dccl bestod i hedensk Overtro, der havde indsncget sig i den unge
übevogtede Christendom, uden at denne derfor var ganske opgiven.
Christendommen var saaledes afgjsrende grundfcestet i hele det
nordlige Norge, og Olaf kunde nu med mere Kraft og Sikkerhed igjen
tåge Omvendelsesverket fat paa Ovlandene. Kongen tog denne
Gang en anden Vei hid end tidligere. Han for nemlig om Somme
ren 1021 over begge Msrefylkerne og om Hosten md i Raumsdalen.
Der forlod han sine Skibe og drog med Biskop Sigurd og en betyde
lig vcebnet Magt over Fjeldet til G u d b r a n d s d a l e n e. Ingen
Dccl af Oplandene havde vceret mindre paavirket af Christendommen
end denne, og Olaf maatte her vente sig en kraftig Modstand af
Asadyrkerne. Men paa den anden Side havde heller ikke Ophidselsen
mod Olaf for hans Fremfcerd mod Fylkeskongerne naaet derhen.
Gudbrandsdalene stode nemlig endnu i statsretlig Henseende kun i les
Forbindelse med de sydligere oplandste Laudskaber, og synes ei, i det
mindste i de ncermest foregaaende Tider, at have ligget under de op
landsie Kongers Omraade. Vel ncevnes blandt de oplandste Konger,
l) Sn. 01. H. S. c. 1 13—117.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free