Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
De ovrige oplandsie Fyller christnes.
gang komme afsted uden han blev baaren- men seer nu mod Vst!
der kommer vor Gud med stor Glands". I det samme oprandt So
len, og alle Bonderne vendte sig mod den. Da siog en af Kongens
Moend, ester forudgaaende Aftale, med en Kolle til Thorsbilledet, saa
at det brast sonder, og Padder og Mus vcrldede ud af det. Men
Bonderne bleve saa rcrdde, at de siygtede til alle Sider og vilde gjerne
bort; men sine Heste kunde de ei finde, og deres Baade fyldtes saa
snart de kom paa Vand. Kongen kaldte dem tilbage, og Thinget
blev sat paa ny ; han foreholdt dem deres Forblindelse og bod dem til
Slutning vcelge mellem Chnstcndom eller Kamp. Hertil svarede Da
le-Gudbrand, at vel havde de lidt stor Skade paa sin Gud, men dog
siden denne ikke havde formaaet at hjcelpe dem, saa vilde de opgive
ham og tro paa den Gud, som Kongen troede paa. De antoge alle
Christendommen og bleve dsbte. Kong Olaf og Biskop Sigurd satte
Lcrrere i Dalene og skiltes fra Venderne der som Venner. Dale-
Gudbrand lod endogsaa bygge en Kirke paa sin Gaard
Da Olaf saaledes heldigen havde fuldfort Gudbrandsdolernes
Omvendelse, for han til Hede marken, hvor Christendommen endnu
var meget lidet udbredt. Der omtales ingen Modstand af Folket, og
Olaf forlod ikke Fylket, for det var aldeles christnet, Kirker indviede
og Prester beskikkede. Siden overfor han Thotn, Hadeland og
Ringerike paa samme Maade og grundfcestede overalt Christendom
men. Det eneste Fylke paa Ovlandcne, hvor han msdte Modstand, var
Raumarike. Bonderne der voebnede sig mod ham, men bleve gan
ske slagne ved Nitia (Nitelven), hvorpaa ogsaa Raumerne modtoge
Christendommen. Olaf fortsatte nu sin Omvend elsesfcerd over Sol
oer lige til Sveriges Grcendse, og havde nu endelig den Tilfredsstil
lelse, at alle de oplandsie Fylker ved Udgangen af Vinteren 1022
vare christnede. Til samme Tid gav ogsaa Olaf E id siv a th ing,
der fra forst af stal have vcrret ind stiftet af Kong Halfdan Svarte, et
videre Omfang, end det for havde havt, idet han gjorde det til fcelles
Laglhing for alle Ovlandenes Fylker, og gav dets Lov, Eidsivathings
loven, det Omraade, som den siden i lang Tid beholdt^).
Da Olaf ncrste Aars Sommer 1023 overfor det sydvestlige Norge,
greb han Leiligheden til at bestyrke Christendommen paa Vors, hvor
l) Sn. 01. H. S..c. 117—<i9; mmd. 01. H. S. c. 33—38. Beretningen
om denne Begivenhet» stemmer i alle de Sagaer hvor den sindes meget nei
agtig i Enkelthederne, kun maa mcrrkes, at den mindre 01. H. S., der i
Grunden forwller cmstcendcligst, har den Ggenhed, at den heel igjennem taler
om Gudbrandsdelernes Hedendom som et Frafald, altsaa antager, at Olaf
Tryggvessens Onivendelsesvirksomhed ogsaa har strakt sig derhen. Dette
synes dog ikke at stemme med Gudbrandsdelernes Adfcrrd i det Hele, saaledes
som den i Fortellingen fremstilles. «) Sn. Ol H. S. c. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
