Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Fsrste Tlbsrum.
Tro", hvorpaa Trosartiklerne folge ’). Vi ste hvorledes Olafs varme
Christentro vakkert, skjent i enfoldige Ord, udtalte sig gjennem Folkets
Mund i den forste norske christne Lov, og hvorledes den gjenklang i
Norges senere Lovgivning, saalcenge som Nigets gamle, ved ham be
fcestede, Selvstcendighed stod ved Magt.
Hvad nu forresten Indholdet af Olafs Christenret angaar, da
maa man af de ovenncevnte crldste Kilder, og fortrinsviis den celdre
Gulathingslov, siutte, at det i sine Hovedpunkter har holdt sig ved
selgende Gjenstande: — Frigivelse af et vist Antal Trcelle ved Me
nighederne, hvilket fiulde ste aarlig paa hvert Lagthing ; — religiose
Gjestebuder (ol^ersir) paa bestemte Aarets Tider (navnligen ved Allehel
gensmesse, Jul og udentvivl ogsaa lonsmesse) ; — Kirkens Forstandere
og Tjenere, deres Skyldighed og Underholdning; — Kirkerne, deres
Bygning, Opretholdelse og Styrelse; — Sondage og Messedage og
deres Helligholdelse ; — Faste og forbuden Spist; — Daab og For
bud mod Vorns Udscrttelse; — Begravelse; — Egtestab, og inden hvilke
Led i legemligt og aandeligt Slegtstab det er tilladt; — Forbud
mod Hedendom og Trolddom og hvad dermed staar i Forbindelse; —
Forbud mod visse Forbrydelser, der ansaas som de storste Christen
domsbrud og derfor vare Übodeverk -). —De her anfsrte Gjenstande
for Christenrettens Bestemmelser ere opstillede i den Orden, hvori de
i Gulathings-Christenretten findes. I Vikens Christenret er Ordnin
gen noget anderledes; der findes heller ikke Bestemmelserne om Trcel
les Frigivelse og om religiose Gjestebuder. Men forresten ere de om
handlede Gjenstande i Hovedsagen de samme, skjent Bestemmelserne
i det Enkelte f. Er. med Hensyn til de fastsatte Beder og Straffe,
kunne vcere noget afvigende De^samme gjcelder om den «eldre
islandske Christenret, der, skjent den dreier sig om samme Hovedgjen
stande, udmcerker sig ved en langt sterre Udfsrlighed i Enkelthederne
end de to norske — en Egenhed som overhovedet sindes ved hele den
celdre islandske Lovgivning, sammenlignet med den norske. Denne
Samstemmighed mellem de tre celdste Christenretter med Hensyn til
Hovedindhold, forenet med den Omstcendighed, at alle de yngre norske
Christenretter tydelig vise sig som udvidede og fuldstcendiggjerende Be
arbeidelser af hine celdre, godtgjer noksom, at de alle ere udsprungne
af een og samme Kilde, nemlig Olafs Christenret, hvilken vi
som allerede yttret ncennest kjende af de Bestemmelser i den gamle
Gulathingslovs Christenret, hvilke i denne selv angives som de celdre.
At den af Olaf givne Christenret, skjent i Hovedsagen een for
hele Norge, alligevel maatte komme til at fremtrcede noget forskjellig
formet i de forskjellige Landsdele, var en nsdvendig Folge af Norges
l) N. g. L. 11. 22. ’) N. g. L. I. 5—20. 2) N. g. L. I. 339—372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
