Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Olaf og Knut den Mcrgttge.
til den at fatte os i saa stor Korthed, som lader sig forene med en
klar Oversigt over Vegivenhedernes Gang.
Det havde for Christendommens Sag vceret en heldig Omstcen
dighed, at Olaf i al den Tid, han var mest sysselsat med dens Ind
forelse, havde vceret aldeles uanfegtet fra dansk Side. Knut den
Mcegtige havde hidtil havt saa meget at tåge Vare i England for
at sikkre sit Herredsmme over dette Rige, at han forholdsviis lidet
havde kunnet tåge sig af Danmark, og slet ikke kunde tcenke paa at
scette sine Fordringer gjennem med Hensyn til Norge. Men fra 1025
af forandrede sig Sagernes Stilling. Knuts Herredomme i England
var nu grundfcestet, og hans Magt sterre end nogen dansk Konges for
ham havde vceret. At nu Norge, til hvilket, i det mindste for en
Dccl, han selv kunde siges at have en gammel Arveret, og hvor han
desuden kunde paaskyde Omsorgen for sin Sosterssns, Jarlen Haakon
Eriks ssns Rettigheder, — at det blev det ncermesteMaal for hans
herskespge Udvidelseslyst, var ganske naturligt, og noget som Olaf ei
heller kunde vcere uforberedt paa ’). Knuts forste Fordring, som han
fremsatte for Olaf i 1025 ved sine Sendemcend, gik ud paa, at Olaf
skulde komme til Knut og tåge sit Rige til Len af denne, i hvilket
Tilfcelde han skulde vedblive at styre Norge under Knuts Overhsihed.
Denne Fordring afviste Olaf med Foragt, og nu indtraadte et aaben?
bare fiendtligt Forhold mellem begge Konger
Olaf, der nu kunde vente hvert Dieblik et Angreb fra England
eller Danmark, satte sig i Forsvarsstand, og ssgte derhos Forbund
med den svenske Konge Vnund Jakob, hvis Ssster Astrid han havde
til Egte. Ogfaa Knut havde ved Sendemcend henvendt sig til Dnund
og med store Gaver ssgt at lokke ham paa sin Side; men Vnund fo
retrak Venskabet med Olaf og forbandt sig med ham til Forsvar mod
Knuts omsiggribende Magt ’). Krigen kom til Udbrud i 1027, da
den forenede norske og svenske Hcer begyndte Herjninger i Danmark,
for Knut endnu med sin samlede store Krigsmagt var kommen did
fra England. Men da Knut kom i Folge med Haakon Eriksssn
Jarl, trak de forenede Konger sig med sin Flaade paa Vstsioen af
Skaane. Her lykkedes det dem i et Slag udenfor Helgeaacns Mun
ding, ved Krigslist at bringe Knuts overlegne Magt i nogen Forvir
ring; men de fandt sig dog ikke i Stand til at forfolge den i Slagets
Begyndelse vundne Fordeel. De droge sig lcenger mod Dst langs
den svenske Kyst, Knut derimod til Dresund, hvor han imod Forvent-
l) Hvorledes Knut begrundede fit Krav paa Norges Rige eller i det mindste paa
Overhstheden derover, findes klart udviklet i de sterre Sagaer om Olaf den
Hellige s. Sn. O. H. S. c. 139, lrnm. «. IV. S. 288. ’) Sn. O. H.
S. c. 140. ») Sn. O. H. S. c. 141, 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
