Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Omvendelsesverket i Norge.
Det norske omvendelsesverks Karakter.
Historien om Christendommens Indforelse blandt Nordmcendene
maa ansees sluttet med Olaf den Helliges Dod og hans snart paa
fslgende Ophsielse til Helgen. Da den egentlig ikke kan siges at be
gynde for med Olaf Tryggvesssns Optroeden, omfatter den kun
et Tidsrum af 35 Aar. Hos faa Folk er Christendommen i saa kort
Tid bleven indfert og grundfcestet. I Danmark kjcempede den med
Hedendommen i meer end halvandet hundrede Aar; i 830 blev den
forste Kirke stiftet i Jylland, og neppe blev dog Hedendommen ganske
udrpddet eller Christendommen fuldkommen befastet for i Knut den
Moegtiges senere Regjeringsaar, altsaa omtrent °ved den Tid da det
samme fandt Sted i Norge. I Sverige, hvor en christelig Kirke,
om end i saare indstrcrnket Betydning, kan siges at vcere stiftet sam
tidig med den forste danske, der var det fsrst efter Aar 1000 at Chri
stendommen vandt et lidt videre Omraade, og forst lcenge efter 1100,
at Hedendommen aldeles blev tilintetgjort; der vårede altsaa Kampen
mellem begge Religioner i henved 300 Aar. Aarsagen til denne mcer
kelige Kjendsgjerning kan ikke ssges deri, at Nordmcendene vare min
dre ivrige Asadyrkere, eller Asatroen hos dem mindre indrodet end
hos Danerne og Svearne; Historie og Alderdomslevninger pege sna
rere hen paa det Modsatte. Den kan heller ikke soges deri, at Nord
mcendene ved at fcerdes paa sine Sstoge i Üblandet mellem Christne
vare bedre forberedte til Christendommens Modtagelse end deres tyende
nordiske Nabofolk; thi om end Svearne i visse Maader kunne siges at
have vceret noget meer udelukkede fra Samfcerselen med Vest-Europas
christne Folkefard, saa var dette i ethvert Fald ikke Forholdet med
Danerne, der havde Tpdsterne til Naboer og ligesaameget som Nord
mcendene fcerdedes paa Hcertog i England. Aarsagen maa derimod
ganske vist vcrsentligen soges i den sceregne Maade, paa hvilken Om
vendelsesverket i Norge blev drevet.
Vi have nemlig seet, at i Norge Kongedsmmets verdslige Haand
lige fra forst af kraftige» understottede og rastlss paastpndede Omven
delsen. Hos begge Olaferne var brcendende, man kan ncesten sige vild
religiss Begeistring, urokkelig Villiefasthed og utrcettelig Virksomhed
paa en forunderlig Maade forenet med og ledet af gjennemtrcengcnde
Forstand ; og de lode intet Middel, som Fanatisme eller Klogsiab
kunde indgive dem,, übenyttet til Christendommens Udbredelse. De
brugte i dens Tjeneste Ordet som ildfulde Prester, og Sverdet som
ovede Stridsmoend; og i fast Overbevisning om sit guddommelige
Kald til at virke for Christendommens Fremme lode de Rcedselen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
