Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Forste Tidsrum.
nemlig tolv Aar, eller den Alder, som Loven for Private fastsatte,
nemlig femten Aar.
Olaf var af et stille, fredeligt og hoist elsiverdigt Sindelag.
Han fik Tilnavnet Kyrre d. e. den Rolige. Hans Mundheld var,
at Folkets Frihed og Lykke var hans Glade og Lyst. Hans Styrel
sestid henled i uafbrudt Fred, og Nordmcendene gjorde under ham
store Fremstridt i Dannelse og Velstand. De celdre Kjobstceder Nid
aros, Oslo og Tunsberg ovblomstrede og nye fremstod, som Bergen,
Stavanger og Konghella. Han vrpdede flere af disse Stceder med
store og prcegtige Kirker. I Nidaros byggede han den store Christ
eller Trinitatis-Kirke, tcet ved den af hans Fader bpggede Marie-
Kirke, saaledes at Hoialteret kom til at staa lige over det Sted, hvor
den hellige Olafs Lig fsrst havde vceret nedgravet i Sandmcelen, og
hvor der havde staaet et Kapel; til denne Kirke blev nu Olafs Skrin
henflyttet og sat over Hoialteret ’). I Vergen byggede han ogsaa
en Kirke af Troe, kaldet den gamle Christkirke, og paabegyndte des
uden den storre Christkirke af Steen, der forst efter hans Tid blev
fuldfsrt og siden blev Bergens Kathedralkirke Han indfsrte ogsaa
i Kjobstcederne Gilder, eller selskabelige Foreninger mellem Indbyg
gerne, hvis Sammenkomster holdtes i Gildestuer eller offentlige
Bygninger, der stode under Kongens og Kirkens Vern og Opsyn
— en Indretmng som virkede til Sedernes Afsiibning, Folkets Dan
nelse og vel ogsaa til christelig Oplysnings Udbredelse.
Den indre og ydre Fred, som lykkeliggjorde Norge under Olafs vise
og i Stilhed virksomme serogtyveaarige Styrelse, var ligesaavel gunstig
for den norste Kirkes Udvikling som Kongens eget gudfrygtige og christe
lige Sindclag, der var gjennemtromgt ikke mindre af Wrefrygt for Re
ligionen og dens Tjenere, end af Velvillie for det ham lydige og hengivne
Folk. Om Olafs Neligissitet og Agtelse for de gudstjenstlige Skikke
have vi et samtidigt Vidnesbyrd hos den engelske Historieskriver Simon
afDurham (Dunelmensis). Denne fortceller i Anledning af de indre
Uroligheder i England, som Vilhelm Erobrerens haarde Styrelse op
vakte, og som drev mange Engelsmcend til at stygte fra deres Fcrdre
neland, — at blandt disse ogsaa var en Klerk Turgot (Thorgaut) af
fornem Byrd, der omkring 1070 flygtede til Norge og blev vel mod
tagen af Kong Olaf. Da denne — siger han — var meget reli
gios, var han vant til at have de hellige Boger mellem sine Hcender
og ofte lcese i dem under sin Styrelses Byrder. Han opvartede ofte
Presten for Alteret, hjalp til med at ifore ham Messeklcrderne, gjsd
Vand over hans Hcender og udforte andet lignende med» Andagt.
Da han Horte, at en Klerk var fommen fra England, hvilket dengang
’/ Sn. 01. Kyr. S. c. 6. 2) Sn. 01. K. S. c. 2. ’) Sn. 01. K. S. c. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
