Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
GregoriuS VII’S Forhold til Olaf Kyrre.
selv, og denne tog naturligviis ikke i Betcenkning at overdrage Gis
surs Indvielse, med Forbigaaen af hans egentlige Metropolitan, hvil
ken Gregorius maatte betragte som afsat ved hans egen oprsrste Fcrrd,
til en anden, Paven hengiven, tydfl Metropolitan. Man kan saale
des fra dette Tilfcelde intet slutte om Pave Gregorius’s Anstuelse i
Almindelighed med Hensyn til det hamborgste Erkesoedes Metrovoli
tanret over den norste Kirke, og endnu mindre om Kong Olaf Kprres,
der synes at have staaet ganske udenfor hele denne Sag. Da imid
lertid den bittre Strid mellem Keiser Henrik og Pavedommet fort
sattes ogsaa under Gregorius’s Eftermcend, og Liemar fremdeles stod
paa Keiserens Side, saa kan man let sijonne, at det hamborgste Er
kescedes Metropolitanhoihed over Norden ikke i Liemars Embedstid
kunde finde noget kraftigt Forsvar hos Paverne; og strar efter Lie
mars Dsd 1103 gik, som vi senere stulle ste, den hele Hoihed til
Grunde.
Kong Olaf Kyrre stod i et vensiabeligt Forhold til Pave Gre
gorius VII, der strakte sin christelige Virksomhet» som til de ovrige
nordiske Riger, saa ogsaa til Norge. Man sinder blandt denne Pa
ves Breve et af 17de Decbr. 1078 til den norste Konge, hvilket over
hovedet indeholder christelig Opmuntring og Velcering. Han yttrer
blandt andet deri, at det altid havde voeret hans Vnste at sende til
Kongen nogle af sine’Brsdre (d. e. romerske Geistlige), der kunde
belcere ham, saa at han ei skulde vakle i noget, men blive stadfestet
paa en sikker Grundvold. Da dette imidlertid faldt ham meget van
steligt baade formedelst Norges Fjcernhed og end mere formedelst det
übekjendte Tungemaal, saa beder han Kongen, ligesom han og hckr be
det de andre nordiske Konger, at han vil sende til det apostoliske Seede
nogle unge fornemme Mamd af sit Land, for at de kunne under Apost
lerne Petri og Pauli Vinger blive fiittigen oplcerte i de guddommelige
Love og siden bringe det apostoliske Scedes Erinder til Kongen, som
bekjendte med hvad den christne Tros Orden udfordrede ’). Maastee
har Gregorius gjort sig ringere Tanker om den norste Kirkes Net
troenhed, end den fortjente; men iscrr har han dog vist nok havt for
Vie at faa oplcert norske Geistlige under Pavens eget Opspn i den
canoniste Ret og faa dem indprentet de Grundsattninger, paa hvilke
den hierarchiste Bygning skulde reises, hvortil han* havde udkastet sin
storartede Plan, og hvori den hele Christenhed onstedes indlemmet.
Om Olaf har fulgt denne Gregorius’s Opfordring vides ikke.
De Bistopper, som under Olafs Styrelse virkede i Norge, ere
paa Enkeltes Navne ncer, hvilke ovenfor ere anfsrte, übekjendte; kun
om den oftere ncevnte Bernhard den Sari ske vide vi lidt mere,
’) Suhm. D. H. IV. 590—593; jfr. Munch 11. 397, 421.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
