Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Olafsftn Enekonge. Skaalholt paa Island fast Visiopsstol. I^9
mucns Indest i hoiere Grad end den meer haarde Magnus. Det ul
mende Uvenstab mellem begge Konger kom dog ikke til Udbrud i no
gen virkelig Krig. Haakon dsde nemlig uventet og hastig i 1095
uden at efterlade nogen Son.
Magnus blev nu Norges Enekonge. Hans Mundheld var : En
Konges Maal er Hcrdcr, ei et langt Liv", og Herderen ssgte han i
Seier over sine Fiender i og udenfor sit Rige. Da han havde bragt
Fred til Veie i Norges Indre, begyndte han at feide i Vest og Dst
og uro alle sine Naboer. Seieren fulgte ham vel oftest paa hans
Tog; men Venderne i Norge fandt sig dog besvcerede ved den idelige
Ledingsudredfel og kaldte ham: Strids -Magnus (Bt^i-i»l(wr U»F
nuB). Han kaldtes ogsaa med Tilnavnet Varfod, fordi han paa
sine Tog i Vestlandene optog Irernes korte Klcededragt med blottede
Kncr. Han var Konge iti Aar paa det ncermeste og faldt paa et
Tog i Irland kun 30 Aar gammel den 24de Aug. 1103.
Om den norske Kirkes Tilstand i selve Norge under Magnus
Barfods Rigsstyrelse vide vi intet; rimeligviis har den stredet sin
jcevne Gang fremad i Udvikling. Om Kirken paa Isla.nd håves
derimod fra denne Tid nogle ikke uvigtige Oplysninger. Vi have
seet, at ester Biskop Isleifs Dsd i 1080 blev hans Son Gis sur af
Folket valgt til hans Eftermand. For han modtog Valget, tog han
det Lsfte af alle Landets Hovdinger, at de skulde lyde ham i Alt
hvad han som Biskop kunde paabpde dem med Hensyn til Religionen
og kirkelige Forhold; og de holdt dette Loste. Gissur styrede sin
Kirke med en Anseelse, som ikke gav hans Faders det ringeste ester,
og ovede ligesom han en stor Indfiydelse paa alle sit Fcrdrenelands
offentlige Anliggender, saaledes at man med Sandhed kunde sige, at
han i sin Tid var baade Biskop og Konge paa Island. Den is
landske Stat nsd overhovedet i Isleifs og Gissurs Dage, og man
kan ncesten sige fra den Tid Christendommen der blev fuldkommen
grundfcestet, en indre Fred og Nolighed, som den ikke havde kjendt
siden Vens fsrste Bebyggelse. Og man kan ikke andet end heri spore
Christendommens kraftige Virkninger til Folkeaandens Formildclsc og
Sedernes Afstibning.
Et vigtigt Skridt af Gissur var det, at han siaffede Bistoppen
paa Island et fast Vistopsscede, og det med betydelig Formues Op
offrelse fra sin egen Side. Han havde arvet Gaarden Skaalholt ester
sin Fader; han byggcde her en Kirke, og da hans Moder ogsaa var
dod (omkr. 1090?), gav han hele Skaalholt Gaard til Kirken
med den Bestemmelse, at der for Fremtiden skulde verre Biskops
stol’).
’) Hgrv. c. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
