Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Kong«rne Slgurb og Gysteln MagnuSftnner.
den hellige Olafs Hvilested. Efterat begge Konger havde forrettet sin
Andagt paa de hellige Steder, besluttede de i Forening at angribe
Sid on (Scett), der endnu var i Tyrkernes Hcender. Sigurd, der
havde sin Flaade ved loppe, forte den herfra til Sidon, og indsiuttede
og angreb Staden fra Sssiden, medens Kong Balduin og Greve
Bertrand af Tripolis angreb den fra Landsiden. Staden overgav sig
til de Christne den 19de Decbr. 1110.
Da Sigurd nu ved Vaabendaad saavel som ved Andagtsovelser
havde opfyldt sin Reises Viemed, gav han sig paa Hjemveien. Han
bessgte Constantinopel, hvor en stor Dccl af hans Ledsagere trackdte
i Keiser Alerius Comnenus’s Tjeneste. Sigurd fijcrnkede Keiseren sine
Skibe, da han havde foresat sig at lcegge Hjemveien over Land. Der
paa for han gjennem Bulgarien, Ungarn og Tydfkland til Danmark,
hvor han ankom ved Midsommer 1111, og saa fra det nordlige Jyl
land til Norge. Han blev her modtagen af Folket med stor Glcede,
og hans Fcerd blev omtalt som den hcrderligste, der nogen Tid var
foretagen fra Norge. Toget har, som man af samtidige Korstogs
stribenter og engelske Historieskrivere seer, vakt ikke saa ganske ringe
Opmcerksomhed i Üblandet. Det havde ogsaa sine Indvirkninger paa
de norske Kirkeforhold, hvilke senere skulde omtales. Det giver et Vid
nesbyrd om Norges davcerende Kraft og Velstand, men da det ncer
mest vedkommer Norges verdslige Historie, er det her kun loseligen
bersrt.
Havde Sigurd ved sin lorsalsfcrrd hcevdet Norges Hceder i Ud
lcendingens Vine, saa havde imidlertid hans Broder Eystein ved sin
milde og kloge Styrelse bragt Landets indre Forfatning i en blomst
rende Tilstand. Han havde ved Havneanlceg, Bygning af Fiskerleier
og Oprettelse af Scelhuse paa de mest befarne Fjceldveie sorget for Næ
ringsdriftens Opkomst; ved Istandsettelse af Varerne og Bygning af
Nost for Krigsstibene havde han iagttaget Rigets Sikkerhed; han
havde udvidet dets Groendser ved at formåa lamtlcendingerne,
som ved Midten af foregaaende Aarhundrede vare blevne Christne
til atter at forene sig med Norge; Nidaros og Vergen havde han
endelig prydet med nye og pragtfulde Bygninger, baade til kirkeligt
og verdsligt Brug. Saaledes kunde Kong Eystein visseligen med
Rette rose sig af, at have ved sin fredelige Virksomhed sorget fuldt
saa meget for Nordmcendenes sande Velvcrre, som Sigurd ved sit Tog
for deres Kngechceder.
Til Norges store Held blev den indre Fred uforstyrret af Splid
mellem de samstyrende Brsdre, skjent det ved enkelte Leilig heder ikke teg
nede sig saa ganste venskabeligt mellem de hoist uligesindede Eystein
’) Se ovenfor S. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
