Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Foltsat Ordning af den norste KlrkeS Bistopsdommer.
vens Samtykke, behsver ikke at fortolkes som nogen Ittring af Uvil
lie mod Lunds Metropolitanheihed. Man bor neppe deri ste meer
end et Vnste om, at Forholdene engang kunde feie sig saa, at den
3Ere, der nys var bleven Danmark til Dccl, ogsaa kunde udstrcekkes
til Norge, — etVnste, som ganske naturlig kunde opstaa hos Nord
mcendene og deres Konger, uden derfor just at medfore nogen Uvillie
mod den pavelige Foranstaltning, hvorved Danmark fortrinsviis var
bleven hoedret blandt de nordiske Riger.
Det var virkelig et Gode, som den norske Kirke opnaaede derved,
at den gamle Usikkerhed med Hensyn til Metropolitanhoiheden over
den endelig blev hcevet. Vel var Metropolitanscedet fremdeles uden
for det norste Riges Grcendser, men alligevel i et Land, hvis Ind
byggere i Sprog og Seder vare langt ncermere bestegtede med Nord
mcendene, end Tydsterne vare. En bedre Orden kunde nu iagttages
med Bistoppernes Indvielse, og de lange og i sine Felger uvisse Rei
ser for at opnaa denne kunde for Fremtiden undgaaes. Derhos maa
det endelig erkjendes, at de lundske Erkebistopver efter alle Kjendetegn
svede sin Metropolitanhsihed over den norste Kirke med meget Maa
dehold. Man sinder intet Spor til nogensomhelst utidig Anmasselse
fra deres Side eller til nogen Folkefslelsen krcenkende eller skadelig Ind
blanding i den norste Kirkes indre Anliggender. Denne synes tvert
imod i Tiden, medens den lundste Metrovolitanhsihed vårede, at have
udviklet sig ved sin egen indre Kraft ligesaa selvstcendigt som forhen,
uden at Love eller Indretninger paatrcrngtes den af den fremmede
Metropolitan, og uden at strengere hierarchiste Grundscrtninger gjorde
sig gjceldende, end de som kunne siges at have raadet fast ligefra dens
fsrste Oprettelse. Det kan saaledes ansees for vist, at om end den
lundste Metropolitanhoihed ikke svede nogen sterkt isinefaldende Ind
flydelse paa den norste Kirke, saa var den dog en gavnlig Forberedelse
til dennes snart paafslgende fuldkomne Udsondring som et selvstcrndigt
Led i det store romerske Kirkesamfunds Kjcede.
Af storre Vigtighed for den norste Kirkes Udvikling var dog
udentvivl den forsatte Ordning af dens Biskopsdsmmer, som
fandt Sted under Sigurd lorsalfarers og hans Brsdres Landssty
relse; — hvad der nemlig i denne Henseende stal tilskrives Brsdrene
som samstyrende, eller Sigurd, efterat han var bleven Enekonge, la
der sig ikke bestemme. Den samtidige anglonormaniste Kirkestribent
Ordericus Vitalis, der viser sig ret vel underrettet om den davcerende
Tilstand i Norge, siger om Kong Sigurd, at .chan oprettede i det nor
ste Rige ViskopsdsmmerogMunkeklostere, hvilke hans Forgjcen
gere ei havde kjendt" Dette bor nu ikke forstaaes som om Forfat-
’) Ordericus Vitalis var ftdt 1075, paabegyndte sin liistolin ecc!esi»stlc» mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
