Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Blsiopper paa Island.
surs Anbefalingsbrev til Erkebiskop Vssur af Lund for af ham at
indvies. Dssur gjorde vel fsrst nogle Vanskeligheder paa Grund af
at Gissur endnu var i Live, men indviede ham dog omsider den 28de
April 1118, altsaa 30 Dage for Gissurs Dsd. Den samme Som
mer for Biskop Thorlak til Island og tiltraadte sin Stol ’).
Biskop lon Vgmundsssn af Hole var en lcrrd Mand og
holdt Skole ved sin Biskopsstol. Han var meget ivrig iat udrydde
al Overtro, som stod i Forbindelse med Hedenskabet, og han var der
hos meget streng i Opfpldelsen af sine gudstjenstlige Pligter og i sin
hele Leveviis. Dette bragte ham i Ry for Hellighed. Han dsde 69
Aar gammel den 23de April 1121. I 1198 den 3die Marts bleve
hans Been optagne og flrinlagte, idet hau blev erklceret for Helgen.
Hans Dsdsdag blev siden helligholdt ligesom ogsaa hans Skrinlcrg
ningsdag. Til Jons Eftermand valgtes Ketil Thorsteinsson,
der baade var Gode og Prest. Hau drog endnu samme Aar 1121
udenlands, blev indviet af Erkebiskop Dssur i Lund, og kom 1122 til
bage og indtog sit Scrde^).
Paa denne Tid var det, at Islcendingerne i 1117 paa Althin
get toge den Bestemmelse, at deres Lov skulde skriftlig optegnes, hvil
ket ogsaa blev udfsrt. I Forbindelse hermed stod udeutvivl ogsaa en
Ordning og Optegning af Christenretten. Denne istandbragtes ved
begge Biffopperne Thorlak og Ketil efter forudgaaende Opford
ring af Erkebiskop Dssur. Deres Christenret blev lovtagen paa Al
thingei 1123 og var siden den ene gjcrldende paa Island i meer end
halvandet hundrede Aar
Sigurd lorsalfarer var efter sin Broder Epsteins Dsd i henved
otte Aar Norges Enekonge. Som saadan foretog han i 1123 sit andet
Krigstog, der ligesom det fsrste kan betragtes som et Slags Kors
tog, skjent det ikke denne Gang gik til det hellige Land. Den
davcerende danske Konge Nikolaus Sveinsson opfordrede Sigurd til
i Forming med sig at gjsre et Tog til det svenske Landstad Smaa
land for at christne dettes endnu for en stor Dccl hedenske Indbyg
gere. Sigurd gik md herpaa og drog til Dresund med en Flaade paa
300 Skibe, Leding af hele Norge. Nikolaus havde ventet paa ham
en Stund, men havde derpaa havet sin Leding paa Grund af Folkets
Knurren. Sigurd gjorde nu Toget alene, under hvilket han ogsaa
herjede ide paa Veien liggende danske Lande. Det heder, at han
tvang Smaalcrndingerne til Christendommen; men hans Tog bar dog,
ifslge de Efterretninger vi derom have, meer Prceget af et Herjetog
end af et Foretagende til Christendommens Udbredelse. Han vendte
endnu samme Aar tilbage til sit Rige.
’) Hgrv. c. 7—9. «) Finn I. I. 320—329. -) Finn I. I. 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
