Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Fyrste TibSrum.
Magnus for at vcere af et haardt og grumt Sindelag, saa synes dog
Harald Gille at have overtruffet ham i grusomme Gjerninger. Vlandt
disse maa vi udhceve een, der baade i sig selv var afstyeliq, og
som her bliver saa meget mcrrkcligere, som den rammede en af Kir
kens Forstandere. Harald kunde ikke faa Magnus til at aabenbare,
hvor han havde skjult sine Skatte, og ligeledes gjorde han sig forgjce
ves Umage for at faa dette udlokket eller udtvunget af Magnus’s
fortroligste Venner. Blandt disse var Vistoppen i Stavanger, den
for ncrvnte gjerrige Reinald; og ham havde Harald iscer mistcenkt
for at kjende Hemmeligheden. Reinald blev fort til Bergen og der
adspurgt; men han negtede standhaftigen at vide noget om Magnus’s
Skatte og tilbod at rense sig fra al Mistanke ved Icrrnbyrd. Dette
Bevis vilde Harald ikke modtage, derimod paalagde han vilkaarligen
Biskoppen at betale 15 Mark Guld. Da Neinald negtede at betale denne
i hiin Tid betydelige Pengesum og erklcerede, at han heller vilde lade
sit Liv end forarme sit Bistopsscrde, saa lod Harald ham offentlig
hcenge. Denne uverdige og uretfcerdige Behandling af en Biskop,
nogct der ikke har Sidestykke i Norges Historie, blev efter Sagaernes
Virnesbyrd almindelig lastet ’); dog sinder man intet Spor til at no
gen kirkelig Straf herfor har rammet Harald.
Harald Gille nsd ikke fuldt to Aar Enekongedsmmet i Norge.
Det Erempel, han selv havde givet, hvorledes det kunde lykkes ved en
tvivlsom men djcrrvt fremsat Paastand om kongelig Fodsel at trcenge
sig frem til Kongedemmet, fandt snart en Efterligner. En Sigurd,
der havde fsrt et eventyrligt Ungdomsliv og engang vceret optagen i
den geistlige Stand som Diaconus, hvorfor han kaldtes medVgenavnet
Slembidiakn, — som forklares: den «fortjente Degn, Slumpedeg
nen, — paastod i 1136 at han var Magnus Varfods Son og for
langte af Harald at erkjendes for hans Broder. Harald vilde lade
ham snigmyrde, men Sigurd undkom og hevnede sig ved at snigmyrde
Harald den 13de Decbr. 1136.
Sigurd opnaaede dog ei at blive tågen til Konge efter sin virke
lige eller foregivne Broder. Haralds tyende Sonner Sigurd og
Inge, der begge cndnu vare i Barnealderen bleve tagne til Norges
Konger under de moegtigste Lendermcends Formynderskab. En Kamp
begyndte nu igjen mellem dem paa den ene Side, og vaa den anden
Sigurd Slembidiakn, der for at styrke sit Parti tog den blinde Kong
Magnus ud af Holms Kloster og erkloerede sig at handle for den
nes Sag. Men i Aaret 1139 bleve baade Magnus og Sigurd drcebte
i et Slag ved Holmengraa.
Siden styrede Brodrene Sigurd og Inge Harald sssnne r.
’) Sn. M. og H. S. c. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
