Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Ferste Tidsrum,
handles, tillige give os en Forestilling om hvorledes det var beskaffet
i Norge.
K lost ere fremstode fsrst ved fiere Eneboeres Sammenflytning i et
fra den svrige Verden strengt afstuttet religisst Broderstad. Saadanne
Foreninger dannedes i Fsrstningen blot af Mcend; men senere frem
stod ogsaa lignende afKvinder. Indtrcrdelsen i dem medforte Forplig
telse til den strengeste Kydskhed, hvortil fordredes ugift Stand, og til
Afkald paa Livets verdslige Glcrder. Siden udviklede sig de bestemte,
mere i det Smaalige gaaende Regler for de enkelte Foreninger, og ved
disse Reglers Forstjellighed igjen flere Klosterordener. Kloster
livets Hjem var egentlig Dsterlandene. I det vestlige Europa var
det, som bekjendt, V e ned iet a f Nur si a i Italien, der i Begyn
delsen af det 6te Aarhundrede bragte et paa visse Regler grundet Klo
sterliv for begge Kjon ret i Gang, og fra den Tid udbredte det sig
ogsaa i Vesten med uhyre Hurtighed.
Klosterlsftet, eller det Loste man aflagde ved Indtrcedelsen i
et Kloster, udtrykte overalt en tredobbelt Forpligtelse : til Armod,
Kydskhed og Lydighed. En Klosterboer maatte ingen sceregen
Formue eje. Han skulde i ugift Stand fore et reent Levnet, hvorfor
han ogsaa af Nordmcendene bencevntes: nreinlisizmasr. Han var en
delig skyldig übetinget at fslge sit Klosters Regel. Den celdste Klo
sterregel i Vest-Europa var Benedict af Nursias, hvoraf Navnet Be
nedictinere. Men siden, da enkelte ivrige Klostervenner deels
vilde oprecholde den forfaldende Klostertugt, deels ved forsget Streng
hed bringe Klosterlivet det dem foresvcevende Hellighcds-Ideal noer
mere, foretoges Afcrndringer i den hellige Benedicts oprindelige Regel;
og nu opstod efterhaanden en Mcrngde deels Congregationer eller
afcendrede Underafdelinger af Venedictinernes Orden,
deels aldeles nye Ordener. Disse strcebte i Almindelighed ved
deres Stiftelse at overtrceffe hinanden i Strenghet». Men jo strengere
en Ordensregel var, desto kortere overholdtes den som oftest i sin
Rcenhed, og Neformationer i de enkelte Klostere, hvorved disse med
Tvang skulde bringes tilbage til Regelens nsiagtige Overholdelse, kom
snart til at hore til Dagens Orden. Paverne vare ovechovedet ivrige
Befordrere af Klosterlivets Udbredelse, da Indretningen ved sin Uaf
hcengighed af al verdslig Magt var fortrinlig stikket til at danne en
Hovedststte og et kraftigt Befordringsmiddel for Pavedsmmet og for
Hierarchiet i det Hele.
Den indre Indretning i ethvert Kloster (monasterium, cll,ußtrum,
ooenobium, cnnventus, paa Norst: klguslr, munklif, nunnusetr) var
grundet paa Lighed og Broderstad mellem Medlemmerne smongoni og
Mollial6B, paa Norst: munkar og nunnur), hvilke derfor kaldte hin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>