Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Klostere og Klofterfoll.
det lader, Kongen som den naturlige verdslige Beskytter for alle Klo
stere indcn hans Rige.
De Ordener, som vides at have havt Klostere inden den norste
Kirkes Omraade allerede i det her omhandlede Tidsrum d. e. for
Midten as det 12te Aarhundrede, indskrcenke sig til B e n e d i c t i n e r n e s
Orden med dens Congregationer Cluniacensere og Cister
ci en sere.
Benedictinernes Orden i dens uafcendrede Skikkelse ud
mcrrkede sig ved Ordensregler, der ei vare til Overdrivelse strenge,
men opfordrede baade til legemlig og aandelig Arbeidsomhet»; den
regnedcs derfor i senere Tider blandt de mildeste Ordener. Dens
Klostere havde intet ydre Forenigspunkt. Klosterforstanderne bencevn
tes Abbeder og Abbedisser og vare i Almindelighed temmelig
uindsircenkede. Ordensdragten var sort; deraf deres norste Navn
8v»l-tmunkai-. As denne Orden vare i heromhandlede Tidsrum i
Norge: St. Michaels Kloster i Bergen og St. Albani Klo
ster paa Selia, begge for Munke, Gimso Kloster ved Skien,
St. Marie Kloster ved Oslo, og Bakke Kloster ved Nida
ros, alle tre for Nonner; af denne Orden var ogsaa det eneste paa
den Tid paa Island, nemlig Ty ing ore Munke-Kloster.
Cluniacensernes Orden var den celdste Congregation af
Benediktinerne, stiftet 91(1 og bencevnt efter Stamklosteret Cluny i
Vourgogne. Ordensreglerne vare meget strengere end de oprindelige
Benedictineres, og Ordensdragten som disses sort. Klosterforstander
ne bencevntes Abbeder og skyldte alle Abbeden af Cluny, som Con
gregationens Hoved, Lydighed. Til denne Orden Horte af Norges
Klostere i dette Tidsrum Holms Munke-Kloster ved Nidaros,
der dog ogsaa undertiden ncevnes som Benedictiner Kloster.
Cistercieusernes Orden endelig stiftedes 1098 og bencevn
tes efter C i t e a u r (Qt>l6rcium) i Bourgogne. Den fulgte i det vesent
lige den hellige Benedicts Regel, der dog ogsaa hos dem var gjort no
get strengere. Ordensdragten var hvid eller hvidgraa med sort Kap
pe. Klosterforstanderne bencevntes Abbeder. De enkelte Klostere
erkjendte Stamklosteret i Citeaur for Ordenens Foremngspunkt, og
dettes Abbed var dens suporinr Under hans Forscede skulde
i Regelen alle Ordenens Abbeder samles paa visse Tider til et (^»
piwlum AEnernlo, som afgjorde alle Ordensanliggender og bessrgede
de enkelte Klostere visiterede ved Befuldmcegtigede af sin egen Midte.
Af denne Orden var i Norge i dette Tidsrum: St. Marie Kloster
i Lpse under Bergens Biskopsdsmme og St. Marie Kloster
paa Ho v ed sen under Oslos Viffopsdsmme, begge Munke-Klostre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
