Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Forste Tldsrum.
sesret, et Veto. Geistligheden i det Hele erkjendtes ikke som nogen
egen Stand i Staten; den var hverken ved Cslibat eller nogen anden
sceregen Leveviis adskilt fra det ovrige Folk, men tvertimod knyttet til
dette med Familielivets og det huslige Livs sterkeste Baand; og de
Geistlige havd e ikke som saadanne nogen soerskilt Ret paa sin
Person, med mindre en hsiere Embedstilling i Kirken satte dem i
Rang med Statens verdslige Hsvdinger og gav dem i Lighed med
disse en hsiere personlig Ret, end den som ifolge deres Fodsel tilkom
dem. I det her omhandlede Punkt svarede altsaa ingenlunde den
norske Kirkes statsretlige Stilling til det romerske System og Pave
dommets Fordringer.
2. Kirkens Formue skulde ene bestyres af vedkom
mende Kirkens Embedsmcend under Viskovpernes Tilsyn
og udelukkende anvendes til Bedste for Kirken og dens
Personer, eller til Viemed som vedkom Kirken, f. Er. Fattiges Un
derststtelse, eller som Kirkens Forstandere bestemte. Dette var en
oeldgammel christelig Vedtcrgt, hvilken dog i Aarhundredernes Lob havde
undergaaet mangfoldige Afcendringer, for en stor Dccl paa Grund af
det indviklede Forhold, som paa de fleste Steder i Europa var ind
traadt ved Lensvcesenet, ikke alene mellem Kirkens og Statens,
men ogsaa mellem Kirkens og Privates Ejendom. Den gamle Grund
sattning var neppe nogensteds lcrnger overholdt med Strenghed; og
skjent enkelte Paver, isar Gregorius VII, forfegtede den med Iver,
saa lod den sig dog vanskelig under de da bestaaende europceiste For
holde gjennemfsre, isoer fordi en Mcengde af Kirkens Prcrlater node
rige verdslige Forleninger, der mangefold overveiede deres kirkelige
Indkomster, og som de maatte give Slip paa, hvis Staten eller de
Verdslige skulde slippe den Indblanding i Bestyrelsen og Anvendelsen
af Kirkens Formue, hvilken gammel Sedvane eller Misbrug hjemlede
dem. Her maatte nemlig gjensidig Opoffrelse til, ligesaavel fra Geist
lighedens som fra Lcrgfolkets Side, hvis Sagen skulde komme i den
rette Gang. Denne Sagernes Stilling fast overalt i Europa gjorde,
at der ved den norske Kirkes fsrste Grundlceggelse ikke for denne blev
indrettet eller udtrykkelig betinget nogen selvstomdig Dkonomi. Dens
ydre Opretholdelse hvilede fortrinsviis, som vi ovenfor have seet, i det
her omhandlede Tidsrum deels paa lovlig vedtaget Bidrag fra Folkets
Side, deels paa aldeles frivillig privat Godgjsrenhed; den hvilede i
forholdsviis ringe Grad paa selvstcendig Formue, iscrr Grundejendom.
Hvor Biskovperne, Presterne og Kirkerne havde hver for sig sit nod
vendige tarvelige Underhold, og det for storste Delen ved Menighe
dernes Bidrag, der kunde ikke blive Tale om en op lagt Kirke for
mue, om en de nodvendigste Udgifter overskydende Indtcegt, om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
