Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Ferste Tidsrum.
Lagthinget, eller var selvsiyldige til der at indfinde sig, ikke deeltoge
deri. Nu vare Bifiopperne og Sognepresterne efter Loven selvskrevne
at mede paa vedkommende Lagthing, og saaledes vare de ifolge hun
Negel for sine egne Person er befriede fra Tilstud til Thingfareydel
sen, hvilken forsvrigt ogsaa udelukkende synes at have hvilet paa Venderne.
Paa Island, hvor ingen Idelser til Landevernet udfordredes, og
hvor forsvrigt de faa verdslige Statsbyrder vare ordnede efter samme
Grundscetninger som i Norge, nemlig efter Person og ikke efter
Formue, og hvor desuden Presternes huslige Selvstcendighed ifslge
deres Forhold til Kirkeejerne var langt mindre end i Norge, — der
kunde ligesaa lidet blive Sporgsmaal om nogen Kirkens Beskatning
ved den verdslige Statsmagt. Vi see saaledes, at selve Vestaffenhe
den as Statsyd etserne i de Lande, som Horte til den norske Kirke, og
Maaden hvorpaa disse Idelscr udrededes var saadan, at de vanskelig
kunde falde Kirken til nogen Byrde, helst med den ovennevnte Lettelse
for de geistlige Personers Vedkommende. Der kunde ikke med ringeste
Skin af Billighed inden den norske Kirke reises Klager over Tryk fra
den verdslige Statsmagts Side med Hensyn til Statsydelser ; og Spor
til saadanne Klager findes heller ikke i ncervcerende Tidsrum, — de
fremkom forst i en senere Tid under forandrede Stats- og Kirkefor
holde.
Sammenfatte vi nu i Korthed hvad ovenfor er udviklet om den
norske Kirkes Styrelse og statsretlige Stilling, saa bli
ver Slutningen, som deraf kan uddrages, folgende: — Den norske
Kirke stod til den norske Stat i et naturligt, efter Tidsaand og ydre
Omstcmdigheder ganske vel afpasset Forhold. Den nod ingen store
og sterkt isinefaldende Scerrettigheder, men Norges simple Samfunds
orden paakaldte ei heller saadanne. Der var ssrget for dens pdre
Opretholdelse under Statens Vern, og den ovede fuld Raadighed i sin
Formues Bestyrelse for Statens Vedkommende, og for Privates, al
den som kunde beståa med den gjceldende private Ret; — den besad
den nodvendige Indflydelse paa Lovgivningen for frit at kunne udvikle
sig i reen-kirkelig Retning og for ikke i sin verdslige Stilling at un
dertrykkes af Staten etter nogen verdslig Magt; — den nod med
Hensyn til Domstolene al den Retssikkerhed, som den bestaaende Nets
orden formaaede at afgive; — den var endelig fritagen for enhver
Statsbyrde, der kunde siges at hemme dens rette Virksomhed. I alle
disse Stytter maa man sige, at den norske Kirkes Stilling var uvaa
klagclig, ja vel endog, efter Tidens almindelige Forholde, god. Den
var rigtignok med Hensyn til sine Forstanderes og Embedsmcends Be
stikkelse i en vis Afhamgighed af Kongedsmmet, af Menighederne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
