- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
228

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 Andet Tidsrum,
Skaldeftykker ’ ). Intet blev saaledes fvrssmt, der kunde gjsre Hsitide
ligheden saa herlig som muligt.
Vi have nu udhcrvet de Trcek af Nikolaus’s Legationsverk, som
ere os behendte, eller til hvilke vi med nogenlunde Sikkerhed kunde
stutte. Vetragte vi hans Virksomhed i det Hele med Hensyn til den
norske Kirke, saa kunne vi ikke andet end tilkjende ham Hierarchiets
Grundlceggelse i Norge. Han ordnede den norske Kirkes selvstcen
dige Provinsialforhold, — aabnede Adgangen for canoniske,
af Kongedsmmet uafhcengige Biskopsvalg, ligesom og for
Sognepresternes ordentlige Ansettelse ved Biskopperne,
— ryddede den vcesentligste Hindring af Veien for Kirkens Beri
gelse ved testamentariske Gaver, — og bevirkede endelig det
hele Folks tydelige Anerkjendelse af den romerske Stols
Overhsihed ved Indrommelsen af Nomerskatten. Dette
var alt sterke Hjsrnestene, paa hvilke under gunstige Omstcendigheder
af dygtige Bisiopper kunde reises en fast hierarchift Bygning. Han
havde hermed udrettet, hvad han for Tiden formaaede at udrette for
sin Legations Viemed, og vist nok ogsaa hvad han for Tiden fandt
nodvendigt. Han kunde nu ansee sin Legation i Norge fuldendt, og
forlod Landet med en gunstig Stemning for Nordmomdene og ledsaget
af deres Hsiagtelse og Kjcerlighed. Han udbedrede — siger Sa
gaen — i mange Maader Nordmcendenes Seder, medens han var i
Landet. Ikke har nogen udenlandfi Mand vcrret i Norge, som alle i
saa hoi Grad have agtet, eller som har formanet saa meget hos Al
muen, som han. Han for tilbage til Syden med store Vennegaver
og erklcercde, at han skulde i Fremtiden vcere Nordmcrndenes bedste
Ven" 2).
Nikolaus drog fra Norge til Sverige, hvorhen han stal voere
kommen imod Slutningen af Aaret 1152. I Anledning af hans
Komme holdtes — som man tror — et Kirkemsde i Linkjoving, paa
hvilket flere Bestemmelser bleve vedtagne i Lighed med hvad der var
steet i Norge. Alligevel lykkedes det ham ikke at faa den svenske Kir
kes Provinsialforhold endeligen ordnet. Aarsagen var den Splid,
som raadede i Sveriges Indre. Det svenske Rige omfattede nem
lig tvende indbyrdes avindsyge Folkefcerd: Svear og Gauter; og
disse kunde ikke enes om, hvilket af begge skulde nyde den 3Ere at
have Erkestolen i sin Midte. Fslgen blev, at Sagen henstod uafgjort,
da Legaten forlod Sverige for at vende tilbage til Rom over Danmark.
Her besogte han i 1153 Erkebiskop Askel eller Eskil i Lund. Han over
gav til denne det for Sveriges Metropolitan bestemte Pallium med
’) Morkinsiinna i l<uil». 8, Vll. 355, jfr. Munch 11. 866. «) Sn. S. I.
E. S. c. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free