Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Andet TidSrum.
egen nedarvede Net til, som Kongens naturlige Naadgivere, at gribe
ind i Landstyrelsen og lede denne til egen Hceder og Fordeel; medens
de derimod i Sverrer saa en Konge, der stottende sig til en af deres
Stemme uafhcengig Arveret, til Vaabnenes Magt og sit eget Kriger
held, vilde lcegge strenge Baand paa deres Selvraadighed, og rime
ligviis hceve sine egne Tilhcengere, nersten udelukkende Folk af en la
vere Stand, men udmcrrkede ved Mod og Dygtighed, over deres Ho
veder. — Videre havde Sverrer storste Delen af Almuen mod sig.
Den var, som for sagt, indtagen for Magnus’s elskverdige Personlig
hed, kunde vanfieligen ved haandgribeligc Beviser overtydes om Sand
heden af Sverrers Kongebprd, og ncerede Fordomme mod ham, hvilke
omhyggeligen vare den indblceste af dens verdslige og aandelige Le
dere. Den saa i Sverrer en Forstyrrer af den fremblomstrende indre Fred
og deraf folgende Velstand, og den saa i hans Tilhcengere Ransmcend,
der kun stundede efter at feie Bondens Gjemmer med sine stidne Hcen
der" Dog gjorde Thronderne herfra en Undtagelse, idet de be
standig yttrede Forkjcerlighed for Sverrer, strar erkjendte hans Ret og
understottede ham, saavidt hans Modstanderes Ovcrmagt og Erkebi
skop Eysteins Indstydelse tillod dem. — Endelig, hvad der var det farligste
af Alt, Sverrer havde i den norske Kirkes indsiydelsesrigeste Forstandere
dodelige Fiender. Han havde vovet at soge Kongedsmmet i Folge en Ar
velov, som Kirken troede sig at have afskaffet; han havde vovet at
scrtte sig op imod den af Kirken kaarede og indviede Konge, og erklcere
dennes Kongedomme for en ulovlig Anmasselse; han havde ved dette
Skridt noksom viist, at han agtede den hele Overeenskomst mellem
Kong Magnus og Erkebistoppen for ugyldig, at han, med Tilsidescet
telse af St. Olafs Lenshoihed over Norge, vilde forfegte Kongedom
mets Uafhcengighed af Erkescedet; og med det samme vakte han grun
det Formodning om, at han ogsaa vilde underkjende alle de svrige
Scerrettigheder, som ved hiin Overeenskomst vare Kirken hjemlede.
I alt dette maatte Kirkens Forstandere, i det mindste enkelte af dem,
og deriblandt den mest formanende, Erkebistoppen, sinde Grund mere
end nok til at stille sig mod Sverrer med al sin Magt og Indflydelse,
til at forfolge ham med det bittreste Had. De forsomte derfor ikke
baade i og udenfor Norge at udraabe Sverrer for en frafalden
Prest, der havde forsyndet sig mod Guds Kirke ved at udtrcede af
den geistlige Stand, — foren Bedrager, der tillsi sig Kongebyrd, —
for en ugudelig Troldmand, der skyldte Djcevelen og sine Trold
kunster alt sit Held og saadant mere "). De udtalte selv og lcerte
XIV; Guilh. Neubrigensis l. 111. 6; Roger de Hoveden, cd. Saville. p.
599-600.
») Sy. S. c. 96. 2) Sy. S. c. 33, 34, 60, 90, 99, 122; Bnx. 6,-um. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
