Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Andet Tldsrum.
falden 1179, og hans Dsd havde nedslaget Modet paa mange af
Magnus’s Tilhangere, var det Eystein der iscer trsstede dem og Kon
gen, idet han paa et Thing i Bergen yttrede, at Tabet af Erlings
Klogskab og Krigserfarenhed vel var fsleligt, men at Erling ved sin
Haardhed havde vendt Manges Sind bort fra Magnus’s Sag, hvilke
nu med Glade vilde offre Liv og Gods for en Konge, de af Hjertet
elskede ’). Han fulgte ogsaa Kongen det folgende Aar 1180 paa hans
Tog til Throndhjem men blev her kun Vidne til Magnus’s store
Nederlag i Slaget paa Ilevold. Da Magnus efter dette Uheld for
til Danmark for at soge Hjalp hos Kong Valdemar, drog Erkebiskop
Eystein over til England, hvorfra han lyste Van over Sverrer °).
Eystein forblev i hele tre Aar i England fjarnet fra sit Scede.
Han og hans Folge synes her at have udspredt mange af de ufor
deelagtige Nygter om Sverrer, hvilke vi gjenfinde hos samtidige og
kort efter levende engelske Historieskrivere Om Aarsagen til at han
saalcenge holdt sig borte fra sin Biskopsstol sindes ingen sikkre Oplys
ninger. Man maa formode, at han fandt sin Stilling i Throndhjem,
midt imellem Sverrers Tilhangere, übehagelig og farlig, og at han
maaskee ogsaa, efter at have lcert Sverrers Dygtighed bedre at kjende,
begyndte at mistvivle om den heldige Udgang af Magnus’s Sag. I
det Sidste maa man bestyrkes ved hans Fcerd, efterat han endelig i
1183 var vendt tilbage til Norge. Magnus’s Sag syntes nctop den
gang at have faaet et Opsving ved nogle vundne Fordele; men strar
efter^ blev han overrumplet i Vergen af Sverrer, mistede sin hele
Flaade og fiygtede atter til Danmark. Efter denne Hendelse sluttede
Erkebisioppen, som var tilstede i Bergen, Forlig med Sverrer og
vendte derpaa tilbage til Nidaros til sit Scede
Angaaende Vilkaarene for dette Forlig vide vi Intet. At et af
de vesentligste har varet Sverrers Losning af det Van, Eystein havde
udtalt over ham i England, har man al Grund til at antage; stjont
det altid maa synes besynderligt, at Sverrers ellers saa udforlige Saga
ikke med et Ord omtaler denne Vansattelse, hvilken dog engelske Skri
benter kjende. Aarsagen kan maaskee vare den, at Bansattelsen, som
var forkyndt i et fremmet Land, og som desuden, anvendt paa en
norsk Konge, var noget for Nordmandene ganske nyt og usadvan
ligt, ikke er bleven almindelig bekjendt i Norge, — og at Svcrrer der
for ikke heller har villet give sin Aflosning nogen ioinefaldende Offent
lighed. Han har tvertimod sundet sig bedst tjent med at lade en
Hemmelighed hvile over det Hele, hvilken det heller ikke kunde vare
i) Sv. S. c 39. 2) Sv. S. c. 44. ’) Sv. S. c. 48, 78; No^er 6e No-
ve«l. e6. savilw, p. 600. Nemlig de ovenfor anftrte: Vilhelm af
Newbury og Roger af Hoveden. °) Sv. S. c. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
