Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Andet Tidsrum.
selv og private Kirkeejere med Hensyn til Kirker, som vare byggede
paa Kongens eller enkelte private Mcends Gaarde og paa deres Be
kostning. — 5) Erkebiskoppens Ret til ved Overeenskomst
med Venderne eensidigen, uden Kongens Medvirkning
eller Samtykke, at forhoie de ham tilkommende Boder i
Christenretten; hvilken Kongen benegtede, men Erkebistoppen paa
stod. — 6) Erkebiskoppens Ret til selv at bestemme An
tallet af sit vcebnede og nvcebnede Folge; hvilken Net
Kongen, i Henhold til den celdre Christenrets Bestemmelse, negtede.
Disse Tvistepunkter sinder man forst ved denne Leilighed ret ty
deligen udsatte^ de bleve senere — som vi skulle see — mange Gange
gjenoptagne og gjorte til Gjenstand for varme Forhandlinger mellem
Kongedommet og Kirken.
Af Sagaens Fremstilling viser sig, at Kong Sverrer mest har
gjort de tre sidstnoevnte Tvistepunkter, nemlig: Patronatsretten
til Kirkerne, de Erkebiskoppen tilkommende Boder, og
Erkebiskoppens Folge, til Gjenstand for Almeenhedens Bedom
melfe, og det ganske naturligt af den Grund, at dette var Punkter,
som kunde siges at rsre ligesaa fuldt Landsfolket som Kongedommet.
De ovrige derimod forties i Sagaens Fremstilling, udentvivl fordi
disse mere vare Kongedommet alene og Kirken imellem, og vanskeli
gere kunde opfattes af Almeenheden i sin fulde Betydning. Erke
biskoppen derimod lcegger i sin Fremstilling fortrinlig Vegt netop
paa dem, som Sagaen forbigaar, fordi de vare Livssporgsmaal for
Hierarchiet, og af den Grund fortrinlig maatte ovfordre Paven til en
virksom Mellemkomst. Erkebiskoppen holder sig til de Punkter, hvori
han aabenbare havde Hierarchiets Aand, den canoniske Ret og de pa
velige Privilegier paa sin Side, men fortier de to Tvistepunkter om
Bsdcrne og Folkeholdet, der vare den canoniste Ret og Hie
rarchiet i Almindelighed mindre vedkommende og i Grunden ncermest
angik hans egen Bistopsstols verdslige Fordeel og Anseelse. Fra begge
Sider sporer man saaledes her den storste Klogskab og Omtanke; og
paa Kong Sverrers Side fortrinlig deri, at han, Da han endelig be
sluttede sig til at staa et afgjsrende Slag, netop fcestede sig ved det
mest verdslige Tvistepunkt, nemlig Erkebiskoppens overdrevne Folke
hold, i hvilket Punkt Landets gjceldende Christenret aabenbare gav
Kongen Medhold, og hvilket, ester Norges bestaaende Retsforfatning,
ganske egnede sig til Afgjorelse ved en Lagthingsdom, der igjen nod
vendig maatte falde i Overensstemmelse med Lovbogens tydelige Ord.
Meer Vlaadcholo fra begge Sider, og iscrr, som det lader, fra Kon
gens, under dette Stridens forste Udbrud kunde maastee have fore
bygget mange paafslgende Ulykker. Men at det engang sor eller senere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
