Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Andet Tidsrum.
gecet samt dertilmed Halvbroder til Kong Inge Haraldsson. Han stod fol
gelig ved sin Byrd i den ncermeste Forbindelse med de ypperste LEtter baade
i Norge og i Sverige, og var saa at sige fodt til at indtage en ieine
faldende Plads blandt Norges raadende Stormcend. Hans Aands
gaver maa ganste vist have vceret udmcerkede; derom vidner mangfol
dige Trcek i hans Levnetslob. Men han brugte dem sanwittighedslost
som Redstaber for en ceresyg, hevngjerrig, falst og underfundig Aands
Indstydelser, og han blev en Forbandelse for sit Fcedreneland, hvis
Hceder han kunde vcere bleven. Fsdsel og vel ogsaa senerehen Til
bsielighcd stillede Nikolaus paa Erling Skakkes og Magnus Erlings
ssns Side, hvilke opretholdt Kong Inges Parti i Kampene om Kon
gedsmmet efter denne sidstes Dsd ; og paa Magnus’s Side optraadte
han ogsaa i dennes Kamp mod Sverrer. Hans Virksomhed omtales fsrst
i Sagaen i 1180, da han, rimeligviis fsdt omkring 1150, var en
tredive Aar gammel. Han var da i Slaget paa Ilevold ved Nid
aros Anfsrer for en Afdeling af Kong Magnus’s Håer. Slaget fik
et for Magnus saare uheldigt Udfald, og blandt de Faldne paa hans
Side var Nikolaus’s yngre, eneste Broder, Filippus af Herdla ’).
I det selgende Aar findes han som Underhandler fra Magnus’s Side
ved et unyttigt Forligsstevne Siden ncevnes han i flere Aar ikke.
Allerede for denne Tid maa det vel antages, at han er indtraadt i
den geistlige Stand, om han end ikke har modtaget Prestvielsen, ligesom
han rimeligviis fra Ungdommen af har faaet en geistlig Opdragelse, —
Alt noget som i hine urolige Tider ikke forhindrede, at han jo kunde op
trcrde med Vaaben i Haand som Deeltager i Partikampen. Nceste
Gang man sinder ham omtalt, er som ud valgt Biskop.
Sammenhangen med hans Valg fremstilles i Sverrers Saga paa
selgende Maade. Da Erkebiskop Erik var kommen tilbage fra Rom,
og en ny Biskop til Stavanger skulde vcelges, saa faldt Alles Valg paa
Nikolaus Årnes sen af Stodrheim. Men Kong Sverrer gjorde
Indsigelser herimod. Da Nikolaus mcerkede dette, skrev han et Brev
til Sverrers Dronning, Margreta, den svenske Konge Erik den Hel
liges Datter, og den davcrrende svenske Konges Knut Eriksssns Soster,
hvori han overeste baade Kongen og hende med Smiger og derhos be
rorte sit Frcendstab til hende; Nikolaus og hun vare nemlig Narssdsten
debern Dronningen talte nu hans Sag hos Kongen og forebragte
denne Nikolaus’s gode Lester. Kongen erklcrrede, at han ingen Lyst
havde til at gjere Nikolaus til stsrre Mand end han allerede var;
sik han nogen Magt i Norge, vilde ikke hans Sindelag til Sverrer
derved forandres, etter hans Troskab vore. Dronningen trcengte imid-
») Sv. S. c. 46, 48. -) Sv. S. c. 60. ’) Knytl. S. c. 82; jfr. Munch
111. 260.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
