Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Andet Tidsrum.
Veien for Kroningen. Der maa folgelig i den cmfsrte Sagaberet
ning vcere Tale om en tidligere Paveffrivelse, ved hvilken Erkebiskop
Erik fandt sig bemyndiget til at lyse Ban over Sverrer, rimeligviis
allerede i 1193, eller i alt Fald en god Stund for Midtsommer 1194.
Man seer af Sagaens Fortelling, hvorledes Sverrer sogte at
mode Banscrttelsen og gjore den uvirksom i det mindste for sine Un
dersaatters Vedkommende, nemlig ved at fremstille den af Paven givne
Bemyndigelse som et Opsvind, — Erkebiskoppens Banlysning folgelig som
überettiget, — og endelig den sid stes Blindhed som en Guds Straf over
ham for hans, efter Sverrers Fortolkning, ulovlige Fremfcerd. Kon
gen stottede sig, som man seer, fremdeles til Landsloven, St. Olafs
Lov, og paastod, at intet var i Veien for at Erkebistoppen kunde vende
tilbage til sin Stol, naar han kun vilde holde sig hiin Lov efterrette
lig. At en saadan Fremstilling ikke var i alle Dele strengt sandru,
og at Kongen fremdeles holdt de vesentligste Stridspunkter udenfor
det norske Legfolks Kundstab, er klart. En saadan Fremgangsmaade
kunde visselig ogsaa have den foronffede Virkning, ganske at lamme
Banscrttelsens Kraft, saalcenge Kongen kunde holde den lavere Geistlighet»,
ikke at tale om Landets Lydbiskopper, paa sin Side, eller i en nogen
lunde gunstig Stemning; og dette var, som det lader, hidtil fuldkom
men lykkets ham, skjent det ikke saaledes skulde vare til Enden.
Sverrers Stilling var virkelig paa denne Tid saadan, at han
tiltrengte al sin Klogstab og Kraft for at kunde holde sig oppe. Alle
rede 1192 havde nemlig Vstjceggernes Parti dannet sig mod ham.
Det havde til egentlige Fsrere tvende af Magnus Erlingsssns fordums
klogeste og dristigste Partihsvdinger, hans Svoger Lendermanden Hal
kel lonsson, og hans uegte Halvbroder Sigurd Erlingsson, almindelig
kaldet larlsson, hvilke begge efter Magnus’s Dsd vare tagne til Naade
og Forlig af Svcrrer, men desuagtet nu spandt Renker mod denne;
og i Partiets Spidse stilledes en ung Son af Kong Magnus, ved
Navn Sigurd. Den som hemmelig pustede til Oprsrsflammen var
Biskop Ni kola us Årnes son, der vist aldrig havde meent noget
alvorligt med sine siedske Lofter, og nu begpndte det trolsse Spil, som
han siden fortsatte gjennem sit hele Liv. VsWggernes Parti optraadte
med Kraft, og det var kun med megen Anstrengelse, at Sverrer en
delig i Vaaren 1194 fik det underkuet, da han vandt et afgjorende
Slag over det i Florevaag ved Bergen, i hvilket den unge Sigurd
Magnusson faldt tilligemed sin fornemste Leder Halkel lonsssn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
