Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Visiopsmede i Bergen. Bsip. Nikolaus ffygter tll Danmark.
baade Pligt og Klogstab bsd dem at folge. Han opfordrede dem til
at forestaa det Omraade, hvortil Gud havde bestikket dem, med Viis
dom, idet de stedse havde for Vie, at det ikke var deres Arvelod.
Han forestillede dem ogsaa, at hvis Erik Blinde" drog dem ud af
Norge i Landfiygtighed, saa havde han lidet Godt at byde dem i
Stedet for hvad de i sit eget Hjem tabte, da Erkebiskoppen selv ikkun
havde det knapt, blot ni eller ti Mcend om sig, og disse endog paa
en Andens Bekostning. Vilde de derimod stutte sig fast til Kongen,
da skulde han nok sorge for deres fcrttes Sag. Alle lovede — heder
det — Godt, og at de ei vilde stilles fra Kongen ’). Det viste sig
imidlertid snart, at Bistopperne deels manglede oprigtig Villie deels
behsrig Fasthed for at holde sit Lsfte til Enden.
Biskop Nikolaus har man vist nok al Grund til at beskylde
for begge Dele; thi i hans Karakter aabenbarer sig heel igjennem
Ustadighed og Sluhed, Trolsshed og Hevngjerrighet», Praleri og Logn
agtighed, parret med en fuldkommen Mangel paa Mod og Aandsncer
vcerelse i Farens Stund. Nikolaus er glattunget — sagde Sverrer
senere om ham — men har et Hare-Hjerte og Trostab som Rceven"
Den uindstrcenkede Fsielighed, han i den senere Tid havde viist mod
Kongen, var kun fremkaldt af Frygt; den var en paatagen Maste,
under hvilken han sogte personlig Sikkerhed, medens han i Hemmelig
hed sammenspandt de mest forrcederiste Planer. Kongen havde vist
nok aldrig fattet nogen sand Tillid til ham, trods al hans Eftergiven
hed, al hans Sledsthed og alle hans besvorne Trostabslsfter. Allige
vel kunde det synes, som om Nikolaus nu havde indviklet sig saaledes
i Kongens Sag, at hans egen Fordeel tilsagde ham at holde fast ved
den; og derfor har maastee Kongen holdt noget mindre skarpt Vie med
ham efter Modet i Bergen. Men om Hosten samme Aar 1195 fandt
Nikolaus Leilighed til at slippe bort fra Norge, og for nu til Dan
mark, hvor han — som det lader uden synderlig Vanskelighed — blev
tågen til Naade og Forlig af sin Erkebiskop og af Absalon. Han
kastede nu Masten og optraadte fra denne Stund aabenbare som Sver
rers hadsteste og uforsonligste Fiende.
Sverrer indsaa fuldtvel Betydningen af Biskop Nikolaus’s Op
trcrden i Danmark blandt de fiendtligsindede Prcelater, ved den land
flygtige Erkebiskops Side, og som dennes indstydelsesrigeste Naadgiver.
Han folte et Uveir ncerme sig. En vis Neidar, kaldet Sendemand, en
Vikvcering, som havde vcrret i Constantinopel, var om Sommeren 1195
kommen til Norge med den grceste Keisers Skrivelse til Sverrer om
at overlade Krigere i Keiserens Tjeneste; og Kongen havde, rimelig
v,iis med Hensyn til den Rolighed, som for Vieblikket yar indtraadt i
l) Sy. S. c. 126. «) Sy. S. c. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
