Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Forsvarsskrift for Sverrer.
Straffe, der dikteres af Paven og Kardinalerne i Rom, komme i Grun
den ikke fra dem, thi de ere uvidende om hvad der foregaar i et saa
langt bortliggende Land; det er kun Vifiopperne og Geistligheden, der
volde siigt ved at boere Sladder og Lsgn for Paven, som tror, at
de fare med Sandhed, da de dog kun fare med falske og lsgnag
tige Ord. >
>
Om den Konge, som er i Landet, er det Alle bekjendt, at faa
Konger have givet Geistligheden bedre Ret, eller holdt bedre sin Haand
over de hellige Steder, — hvis man vil lade ham nyde Sandhed.
Men forholder det sig saa, da maa det vcere klart for Alle, at hvis
de Geistlige have forebragt ondt om ham for Paven, da er det gjort
med Lsgn og Kneb, Kongen og alt Folket til stor Skade, men Geist
ligheden selv til intet Gavn. Og hvis Paven har faldet nogen For
dsmmelsesdom, da rammer den hverken Kongen eller nogen uskyldig
Mand i Landet; thi Gud dommer altid retfardig, men ikke efter logn
agtige og svigfulde Menneskers Opsvind. Dekreterne selv erklcere
saadanne uretfcerdige Domme og Banscrttelser for magteslose (hvilket
Forfatteren ved flere Veviissteder godtgjer); derfor er det vist, at de
Banscettelser, som i ncervcerende Tilfcelde ere udtalte, enten falsteligen
ere tillagte den christelige Kirkes vise Styrere, i hvilket Fald de som
Falsknerier ere ugyldige, eller og saa, hvis de virkelig skrive sig fra
Kirkens Styrere, da ere de udvirkede ved Uretfcerdighed og Ondfiab,
og komme over dem, som have udvirket dem, ikke over de Uskyldige,
mod hvem de ere udtalte. Dog — bemcerker Forfatteren — stjont
han her taler i Almindelighed som til alle Geistlige, saa angaa hans
Ord egentlig kun dem, der kjende sig igjen i hans Skildring; paa
Alle passer den ikke, men dog paa flere, end gavnligt kunde vcere for
nogen afParterne. Dem, som ei gjenkjende sig i den, beder han, at
de ikke vilde samtykke dem, der have bctraadt Vildfarelsens Vei; de
andre advarer han, at de aflade Vildfarelsen og ikke skikke sig saale
des, at baade i denne Verden alle Fornuftiges Had, og i hiin Ver
den Sjcelens Fortabelse og Guds Fordommelse skal vorde deres Lod.
Alle stulle vide — lcegger han til — baade Lcerde og Lcege, at geist
lige Ledere ere Folket givne ikke for at trcede det paa Nakken eller til
seie det saarende Bestemmelse, eller for at plyndre det, og end min
dre for at vise det fra Gud til Helvede ved Ban «g forvildende
Tale, men for at vogte det med Kjcerlighed og lede de Vildfarende
med Blidhed tilbage paa den rette Vei. Dette lcerer selve Evangeliet,
og derom kan ingen Prest paastyde sin Uvidenhed, naar han forstaar
hvad han selv i Kirken lceser og synger.
Forfatteren gaar derncest over til at omtale den Vildfarelse, som
nogle Geistlige befinde sig i, at de tro det horer til en god Handle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
