Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Andet Tidsrmn.
guddommelige Oprindelse, som Sverrer havde gjort til sin, og som
han, lige fra sin fsrste Optrceden mod Hierarchiets Overgreb, havde
fremholdt som sit fornemste aandelige Vaaben.
3».
Sverrers sidste Anstrengelser og Dod. Hans og Erkebiskop Griks indbyrdes Stilling,
Det er utvivlsomt, at denne velberegnede Fremstilling, oplast af
Sverrers Tilhangere paa Thingene og i Kirkerne rundt om i Landet,
maa, i Forening med hans tilbagevendende Vaabenheld, have bidra
get uendelig meget til at opretholde og hcrve hans Sag i Folkemenin
gen. Det er aabenbart, at Sverrers Sag fra Sommeren 1199 i selve
Norge igjen tog en afgjort Vending til det Bedre, og at Baglerne,
endogsaa i Viken, efter at Sverrer havde kuet den store Bondeopstand i
1200, felte sig mindre sikkre og mindre kunde stole paa Almuens Med
folelse end forhen. Selv den Omstandighed, at Biskop Nikolaus efter
1199 ikke meer optraadte i Norge i Baglernes Spidse, synes antyde,
at Sverrers geistlige Modstandere i Danmark have mistvivlet om, at
deres Sag ved en almindelig Reisning af Norges Almue imod Sver
rer til Baglernes Gunst og Geistlighedens Fordeel, skulde vinde Over
haand, og at de derfor have sundet det rigtigst at trakke sig, i det mindste for
Offentlighedens Dine, noget tilbage fra Baglernes Parti, for at ikke
Forbindelsen med disse Forstyrrere af Norges indre Ro, maastee skulde
nedsoette deres Sag hos Nordmcendene i Almindelighed. Hertil kom,
at de ved denne Tid tabte sin ivrige og kraftige Beskytter i Danmark,
Erkebiskop Ab sal on a f Lund. Han dsde nemlig den 21de Marts
1201 !) efter at have i sit Testamente betankt hver iscer af sine land
flygtige norske Bredre, og fsrft og fremst Erkebiskop Erik, der —
efter Testamentets Ord — var landflygtig paa Grund af sin Retfar
dighed" 2). Sverrers Stilling var saaledes ved denne Tid paa langt
ncer ikke saa fortvivlet, som den havde vceret to Aar i Forveien, hver
ken med Hensyn til hans Riges indre Forhold, eller til de landflyg
tige norske Viskopver, af hvilke flere, som Niaal af Stavanger og
Martin af Bergen, maa antages meer af Frygt for Paven, end af
Had mod sin Konge at vare optraadte paa dennes Fienders Side.
Alligevel maa man hsieligen betvivle, at en fuldkommen Udsoning
mellem Sverrer og den romerske Kurie nu langer var udfsrbar. Paa
den ene Side var Sverrer gaaet saa vidt, at de for en Udsoning nsd
vendige Tilbageskridt vitde satte hans hele kongelige Anseelse og Myn
dighed i Fare, idet han da havde maattet gjore Afkald paa og for
l) Suhm D. H. VIII. 580. ’) Absalons Testamente i soisit. >er. Unn.
V. 422—456.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
