- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
343

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343
Erkebiskop GuttormS Forhold til Kong Haakon.
agt, medens han viste Jarlen al Forekommenhed og Fortrolighed. Da
Kongen cesiede en Forklaring over denne Opforsel, rykkede Erkebistop
pen ud med Sproget, og erklcrrede, at han saavel som de ovrige Bi
skopper ikke kunde lade upaagtet de tvivlende Rpgter, der lsb omkring
med Hensyn til Haakons Byrd; denne Tvivl maatte vcere hcevet, for
Erkebistoppen fuldeligen kunde erkjende ham. Men til samme Tid som
Erkebistoppen aabenlyst forte denne Tale, yttrcde han i lonlig Sam
tale med Haakons fornemste Raadgiver, Dagfinn Bonde, at han i sit
Hjerte var Kongens Ven, og at Kongen med Taalmod burde sinde
sig i de modende Vansteligheder, hvilke vist vilde ende sig til hans
3Ere og hans Modstanderes Skam. Et stort Rigsmode blev da af
talt til Bergen om Sommeren, og her skulde denne Sag afgjores.
Til fastsat Tid 1218 modte i Bergen alle Norges Biskopper:
Erkebiskop Guttorm, Bistopperne Nikolaus af Oslo, Ivar af
Hamar, Henrik af Stavanger og Haavard af Bergen,
samt Bjarne af Orknserne; desuden mange andre Geistlige, alle
de fornemste verdslige Hovdinger i Landet og de bedste Vender.
Strar for dette Mode blev fra Erkebistoppens Side det Vnste frem
sat, at Haakon nu vilde lade den Icernbprd foregaa, som forhen fra
hans Side var tilbuden, for at derved al Tvivl om hans Byrd kunde
blive hcevet. Mange af Haakons Raadgivere lode haant om dette
Forlangende, og Dagfinn Bonde yttrede endog, at hvis noget Icern
nu skulde bceres i denne Sag, da maatte det vcere koldt Icern mod
Kongens Uvenner. Icernbyrden blev alligevel antagen af Kongen.
Med lagttagelse af de almindelige Skikke bar Kongemoderen, Inga,
loernet, og uagtet Rcenker synes at have vceret spillede fra Jarlens
Side lige til den sidste Stund, lykkedes dog Icernbprden fuldkommen.
Paa det strar efter afholdte Thing bekjendtgjorde Erkebistoppen selv
Prsvens heldige Udfald, og Van blev forkyndt for hver den, som
fremtidigen yttrede nogen Mistro med Hensyn til Haakons Byrd.
Dette var den sidste Gang Prsven med det gloende Icern blev an
vendt i Norge til Beviis for Kongebyrd; og ikke meget lange efter
blev den, som senere stal fortcelles, med alle andre Gudsdomme, af
staffet i den norske Rettergang. Paa Nigsmsdet i Bergen blev For
liget mellem Kongen og Jarlen stadfcestet, og Udsigterne til Enighed
mellem dem syntes nu at blive bedre.
35.
Nye Partier reise sig mod Kong Haakon. Stort Rigsmode i Bergen. Grkebissop
Guttorms Dod.
De fornemste Baglerhovdinger havde vist nok, som forhen fortalt,
stuttet en Vaabenstilstand med Kong Haakon og Skule Jarl efter Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free