Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Nigsmstde i Vergen 1223.
Inges samfcrdre og egtefsdte Broder var dennes Arving i videste
Udstrcrkning ester St. Olafs Lov; medens Kongen blot indromte,
at Skule var Ingcs Arving til alt det Gods, som de Brodre med
Rette havde arvet ester sin Fader. Bebreidelser fremkastedes ogsaa
fra Kongens mod Jarlens Tilhcengere for de Raad, som disse yavde
givet sin Herre, — Raad hvilke imidlertid nu Ingm vare vedkjende
sig. Omsider henvendte Kongen sig Lagmcendene og oestede deres
Kjendelse. Den gamle Gunnar Grjonbak, Lagmand af Throndela
gen, og den crldste af Lagmcendene, ansat allerede i Sverrers og Er
kebiskop Eysteins Dage, erklcerede nu forst uforbeholdent og klart, at
ifolge St. Olafs Lov Kong Haakon alene afdem, der gjorde For
dring paa Riget, havde Ret dertil; og alle de ovrige fem Lagmcend
gave den samme Kjendelse.
Da Lagmcendene havde talt, erklcerede Erkebistovven, at deres
Mening ogsaa var hans, og at Haakon ifslge ret Arv var ene
berettiget til hele Norge. Alligevel ensiede han, at det Forlig,
som var oprettet mellem Kongen og Jarlen med Hensyn til Landets
Deling, skulde forblive ved Magt til Befordring af Enigheden mellcm
dem. Han’haabede ogsaa, at Kongen vilde vise sig god mod sin
Frcrnde Guttorm. Om Sigurd Nibbung kunde han intet sige.
Ester denne Afgjsrelse af Hovedsagen, kom Landeskiftet mellem
Kongen og Jarlen paa Tale, og ved Erkebistoppens Megling kom
ogsaa denne Sag i Rigtighed. Derpaa hcevedes dette mcerkelige
Rigsmode, hvorved den gamle Kongearvefelge, for hvilken Sverrer i
sin Tid havde kjcrmpet, ikke alene af Landets verdslige Hsvdinger og
det hele Folks Talsmcend stadfcestedes, men endogsaa af den norste
Kirke gjennem dennes Hoved Erkebifioppen erkjendtes ’).
Erkebiskop Guttorm overlevede ikke lcenge det store Hevdin
gemsde. Han dode det fslgende Aar 1224, den 6te Febru«r^).
Flere af den norske Kirkes Biskopper dode omtrent samtidig med ham.
Biskop Bjarne Kolbeinsssn af Orknoerne, en af sin Tids be
romteste Skålde, dsde i det ncest foregaaende Aar 1223, enten under
eller strar ester Rigsmodet i Bergen, ved hvilket han var tilstede.
Dette maa sluttes deraf, at hans Eftermands, lofreprs, Indvielse hen
fsres til det nps ncevnte Aar og altsaa maa vcere udfsrt af Gut
torm. Samme Aar som Erkebisiovven, men rimeligviis lcengere ud
paa Aaret, dode ogsaa Haavard Biskop til Bergen og Henrik
i) Om Rigsmedet i Vergen fe Haak. Hs. S. c. 85—98. «) D. H.
IX. 485. Iss. Unn. 98, jfr. o. f. S. 346. Bjarne havde vceret Bi-
siop fra 1188 se ovenfor S. 294. Hans mest bekjendte Skaldeverk er loms-
vikinga-Drapa, hvilken endnu for sterste Parten er levnet, kornm. 8. Kl.
163—176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
