Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Kongen og Bisiop Paal forligte. Skule Hertug.
blikket et Slags Enighed mellem Fyrsterne og tilbageholdt Stridens
aabne Udbrud endnu et Par Aar.
For disse vig tigere Anliggender synes Biskop Paals Sag ganske
at vcere traadt i Skyggen; i det mindste sinder man den hverken i
Brevstaber eller i Sagaen omtalt i 1235 og 1236. Man veed ikke
engang, hvor Biskoppen i disse Aar har opholdt sig, om i Danmark
eller et Sted i Norge. Men da nu en midlertidig Nolighed igjen
var indtraadt, synes Erkebiskop Sigurd at have fremtrukket Paals Sag
for at faa den i Mindelighed bilagt. Da nemlig Kongen og Jarlen,
efter at have overvintret tilsammen i Bergen, begge tidlig om Vaaren
1237 droge til Throndhjem og der toge sit Scrde, blev paa Erkebi
stoppens Raad Vud sendt efter Biskop Paal, at han skulde komme did
nord til et Forligsmsde med Kongen. Viffoppen maa da rimeligviis
have vceret ved sin Stol; thi han indfandt sig endnu samme Vaar i
Nidaros. Der blev holdt Meder i Anledning af Sagen mellem ham
og Kongen; men det gik ikke saa ganske let med Forliget, og man
mcrrkede, at Biskoppen altid var stivere paa de Moder, ved hvilke Jar
len var tilstede. Endelig kom det dog til en Forening, saaledes at
Kongen beholdt Helgesen, men gav Hamars Stol andre Ejendomme
i Stedet ’). Dermed var den Sag afgjort uden at have havt videre
übehagelige Folger for Kongen end det truende Pavebrev og Gre
gorius IXs snart overgaaende Unaade. Et Par Aar senere sinder
man, at Kongen atter har npdt den romerske Stols fulde Indest.
Krig mellem Kong Haakon og Hertug Tkule. Dennes Fald.
Haakon har udentvivl troet at kunne muligen binde sin Sviger
fader fastere til sig ved at imodekomme hans cergjerrige Vnster saa
vidt som det, Kongedommcts Net übeskaaren, lod sig gjore. Samme
Vaar 1237 gav han nemlig Skule paa Vrething Hertugsnavn, hvil^
ket Ingen for ham i Norge havde baaret. Denne Ophoielse synes
ogsaa virkelig for Dieblikket at have tilfredsstille Skule, skjent hans
sande Magt og Omraade, som det lader, ikke derved blev foroget; og
et venstabeligere Forhold indtraadte atter mellem ham og Kongen.
Men det viste sig snart at vcere altfor meget afhcengigt af deres sta
dige Samvcer. Aldrig saasnart ophorte dette, for ogsaa Venskabet kjsl
nedes. I henved to Aar havde de altid oppholdt sig paa samme Sted,
da om Vaaren 1238 Hertugen drog til Throndhjem, medens Kongen
tog sit Scrde i Viken. De skiltes som Venner, men da de forst vare
l) H. H. S. c. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
