Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Andet Tidsrmn.
tiden, end aabenbare udcestede til en saadan. At den imidlertid aldrig
tabte sit hicrarchifie Maal af Sigte, viste noksom de Forhandlinger,
som i Haakons senere Regjeringsaar» fsrtcs mellem Kirken og Konge
dommet i Anledning af Kongens Dnste om at blive kronet.
De Vansteligheder, Haakon fra forst af havde modt i at faa sin
Net til Kongedsmmet erkjendt, — Skule Jarls senere uafiadelige Ranker
for at styrte ham derfra eller i det mindste opkaste sig til hans Med
konge, — endelig den Baklen i Begreberne om Kongearvefolgen, som
fra Magnus Erlingssons Valg havde indsneget sig, og som vedlige
holdtes ved Kirkens Anskuelse om den egte Fsdsels hoie Betydning,
— Alt dette havde tidlig maattet vcekke hos Haakon Dnstet om at sec
sit Kongedsmme fuldkommen befcestet ved den ester Tidsalderens Me
ning saa betydningsfulde Kroning. Isar synes Haakon selv at have
solt visse Skrupler med Hensyn til sin uegte Fodsel. Vistnok var
denne i Folge gjceldende Lov og ved gammel Vedtcegt ikke til Hin
der for hans Kongearvefolge; dette var ogsaa tydelig nok udtalt af
rette Vedkommende baade ved hans Antagelse til Konge paa Drething
i 1217, og senere end yderligere paa Rigsmodet i Bergen 1223, ved
hvilken sidste Leilighed endogsaa hans Arveret kunde siges at have
faaet den norske Kirkes Stadfestelse ved Erkebifioppens Erklaring.
Alligevel kunde det ikke undgaa Haakons Opmarksomhed, at den gamle
Vedtcegt, som i Kongearvefslgen satte egtefodte og uegtefsdte Kon
gesonner i lige Ret, ikke var i sin fuldkomne Orden. Den stred baade
mod Kirkens Lov og mod den private Arvegang ; og den havde der
hos unegtelig bidraget sit, og det ikke mindst, til de indre Uroligheder,
som i lang Tid havde voldet Norges Ulykke. Men heldede han nu
til Kirkens Anskuelse, at den egte Fodsel i Kongearven burde for Frem
tiden have en Forret, og at der ved hans egen Fodsel virkelig klcebede
en Mangel, — saa laa den Tanke ncer, forst at faa denne Mangel
havet gjennem Kirkens antagne Magtfuldkommenhed, hvilket da kunde
bedst stee i Forbindelse med hans kirkelige Indvielse til Kongedsmmet
ved Salvingen og Kroningen, og siden, naar han selv paa denne Vei
var bleven indsat i den Egtefodtes fulde Ret, da at faa den egtefodte
Kongessns Forret for den uegtefodte erkftndt i Landets Lov.
Haakon havde ogsaa gjort et betydningsfuldt, man kan ncesten
sige afgjorende, Skridt mod dette Maal, idet han i 1240, da Skules
Opstand tog en truende Vending, havde ladet sin celdste, egtefsdte, otte
aarige Son Haakon, give Kongenavn forst paaVrething og derpaa
i Bergen, uagtet han havde en aldre, uegte Son, Sigurd, fsdt for
1225, altsaa for hans Egteflab med Margreta Skulesdatter, og saa
ledes dengang mindst 15 Aar gammel ’). Derved havde han tydelig
!) H. H. S. c. 409, jfrt. m. c. 223, 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
