Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Kardinal Vilhelm kommer til Norge.
nes og Preusscrnes Omvendelse og ved Ordningen af Kirkevoesenet
hos dem; og under denne Virksomhet» var han kommen i jcrvnlig Ve
rsrelse baade med de Danske og Svenske, ja han havde endog i gcistligt
Erinde besogt den svenske V Gotland.
4«.
Kardinal Vilhelms Komme til Norge. Han kroner Kong Haakon. Legatens
oorige Virksomhet».
Da Kongen ud paa Vinteren fik Budskab om Kardinal-Legatens
Komme, gjorde han strar Forberedelser til hans Modtagelse og indbsd
alle Rigets Bistopper og Prcelater, Lendermcend, ?agmcend, Syssel
mcrnd og de bedste Bsnder til at mode i Vergen nceste Sommer 12-17
for at overvcrre Kroningen. Denne skulde altsaa scettes i Forbindelse
med et almindeligt Rigs- eller Hsvdingemsde Kardinalen lagde
sin Vei over England, ankom til Norge den 17de Juni og blev mod
tagen af Kongen i Vergen. Paa et Thing paa Christ-Kirlegaard
talede han for det forsamlede Folk og forkyndte den Fuldmagt, som
var ham given as Paven. Ide derpaa selgende Samtaler mcllem
ham og Kongen gik alt paa det Venskabeligste. Imidlertid samledes
Bistopverne, og tilsidst kom ogsaa Erkebistopven. Nu bleve scerstilte
Forhandlinger holdte mellem Kardinalen og Vistovperne. Men efter
disse Forhandlinger mcerkede Kongen, at Kardinalen ikke var ganfie
saaledes stemt mod ham som i Fsrstningen, og snart kom han ogsaa
under Veir med hvad det var, Viskopverne havde indblcest ham.
En Dag da Kongen og Kardinalen havde en Samtale i Christ
kirken, yttrede den sidste, at esterdi Kongen nu skulde modtage en storre
Hceder af Kirken, end nogen norsk Konge for ham havde nydt, da
var det at vente, at Kongen ogsaa fra sin Side vilde gjsre Kirken de
Indrsmmelser, som andre Konger havde gjort for ham, og at han
vilde svcerge en saadan Ed, som Kong Magnus havde svoret, der
forst blev kronet i Norge. Hertil svarede Kongen, at han vel mcer
kede, at disse Ord meer kom fra Andre end fra Kardinalen selv. Han
vilde gjerne indromme Kirken og dens Tjenere den Frihcd, som den
besad i andre Lande, hvor Forholdet mellem den og Kongedommet var
ordnet paa en for begge hcederlig Maade. Men om nogen Konge
havde indrsmmet for bestandig, hvad han ikkun kunde indromme for
sin egen Person, da vilde ikke Kongen nu ved en lignende Fremfcerd
stade baade sin egen og sine Efterkommeres Sag. Vil I — sluttede
han — gjore Kroningen til Gjenstand for nogensomhelst Handel, da
vcere det i Korthed sagt, at for vil jeg ingen Krone berre, end derved
i) H. H. S. c. 248.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
