Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Kong Haakons Kroning. Kardinalens Bestemmelser.
selv Sogneprestens Indkomster. Dette forbod Kardinalen. Biskoppen
skulde i saadant Tilfcelde beskikke en Ombudsmand ved den ledige
Kirke, der havde at opbcere de faldende Indtcegter til de selgende
Presters eller til Kirkens Nytte. Scerligen forbod han i nogen Maade
at gjore Skaar i den Fjerdepart as Tienden, som tilkom Sognekirken.
— Videre paaankedes, at enkelte Bistopper tilegnede sig Kirkernes
Ejendomme, og dermed forogede sine egne Indtcegter. Dette forbod
han for Fremtiden, og hvor det var steet, skulde det borttagne tilba
gegives med den imidlertid deraf faldne Rente. — Blev en Kirke
ganske inddragen, da skulde dens Ejendom deles mellem de fattigere
Nabokirker efter Biskoppens Skjon. — Presterne klagede over, at Bi
stopperne toge Gjesten as dem, uagtet de ikke selv kom paa Visitats i
Fylket. Dette forbod Kardinalen, undtagen naar-Sygdomsforfald,
eller Reiser paa Grund as Kongens eller Erkebistoppens Kaldelse hin
drede dem. — Endelig klagede ogsaa Venderne over de Boder, som
paalagdes dem, naar de bjergede sit Ho eller Korn paa Helligdage
eller fisiede Sild, naar den paa saadanne Dage ssgte til Land. An
gaaende dette bestemte Kardinalen, der selv havde overbeviist sig om
Veirligets Ustadighed i Norge, med Prcelaternes Samtykke, at det
skulde vcere tilladt at tåge Sild naarsomhelst Leilighed dertil gaves,
samt at bjerge Jordens Afgrode ogsaa paa Helligdage, naar Veiret
var ugunstigt paa Sognedagene; dog stulde, hvor Tvivl om Nsdven
digheden af saadan Bjergning reistes, dette afgjores ved Vistoppens
Dom ’).
Blandt de Bestemmelser, som Kardinal Vilhelm gjorde under sit
Ophold i Bergen, ncevnes ogsaa Ophcevelsen af Icernbyrd eller
overhovedet af Gud sd omme anvendte som Veviismidler for Retten,
om hvilke han stal have erklcerrt, at det ei ssmmede Christne at be
svcerge Gud til noget Vidnesbyrd om mennestelige Anliggender"
Disse Gudsdomme vare udentvivl allerede komne i Ringeagt blandt
Nordmcendene, da Mistanke var opstaaet om, at naturlige Midler havde
Indflydelse paa deres Udfald. Deres Afstaffelse maa betragtes som
et stort Gode ikke alene med Hensyn til den private Ret, men ogsaa
til den offentlige. Omtvistet eller tvivlsom kongelig Byrd var nemlig,
som vi have seet, hyppigen i Norge ved Jernbyrden beviist, og det
til den allerstorste Skade for Landets indre Ro. For Fremtiden af
siares da denne Udvei for dristige Bedragere og Lykkesogere til at
gjsre sine opdigtede Fordringer paa Kongedommet gjeldende.
Af Vigtighed for Vedligeholdelsen af den indre Fred var det
l) H, H. S. c. 255, jftt. med Kard. Vilhelms Br. af 17 Aug. 1247, N. g. L.
I. 453, og Pave Innocentius IVs Bekreftelse af 7 Septbr. 1248, sst. 457.
2) H. H. S. c. 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
