Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Kardinalens Bestemmelser.
causa), stulde der klages for hans Biskop. Men forsvrigt, hvis der
angaaende en verdslig Sag reistes Ssgsmaal mod en Lcegmand, saa hvad
enten Klageren var Lcegmand eller Geistlig, stulde den forfslges for
Kongen eller de af ham beskikkede Dommere". Hvis nogen, med Til
sidesettelse af nceunte Dommer og Domstol, voldeligen gjorde Indgreb
i Andres Ejendom eller Net, stulde han vcere bansat ’).
Kardinalen erklcerer altsaa her, at han har sundet den norske
Kirke i fri og fuld Besiddelse af de trende Hovedrettigheter, hvorom
hidtil saa megen Tvist have vceret mellem den og Kongedsmmet,
nemlig: selvstcendig Dommermyndighed, übestaaren Patronats
ret og fri Valgret; og han udtrykker sig herom som om en vitter
lig Kjendsgjerning. At dette virkelig var saa, har man ’ imidlertid al
mulig Grund til at omtvivle; eller rettere man veed med Vished,
at Kardinalen ei havde nogen saadan fuldendt Kjendsgjerning for
sig. Thi de gjceldende norske Chnstenretter erkjendte endnu ikke scer
egne geistlige Domstole; — Patronatsretten viser sig og saa efter denne
Tid at have vceret en omtvistet Sag, om end kanstee ikke saameget i
selve Norge, saa idetmindste paa Island, som dog hsrte til den nor
ste Kirke; — og endelig var Kongens Ret til at yttre et Ord med
i Bistopsvalgene ingenlunde saa übetinget opgiven, som man af Bre
vets Udladelse stulde tro. Har Kongen vceret fuldkommen bekjendt
med, og har han billiget Brevets Indhold, da maa man antage, at
det hele stetter sig til et Lsfte fra Kongens Side, at han med Tiden
stulde bevirke ad Lovens Vei, og iscer gjennem en Omarbeidelse af de
gjceldende Chnstenretter, en saadan Tingenes Orden, som Kardinalens
Brev omtaler som allerede tilvcerende. Men nmligt er det ogsaa,
ja maastee rimeligere, at Erklcrringen ligesom det hele Brev har vce
ret et hemmeligt Dokument, nedlagt af Kardinalen i Bistoppernes
Ha-nder til Brug for kommende Tider, for dertil at stette senere For
dringer paa en mere gjennemfort hierarchist Orden i Kirkestyrelsen.
Med et suadant Dokument i Haanden kunde nemlig Geistligheden efter
et Par Mennestealderes Forlsb paastaa at alt hvad der i Kirkeord
ningen stred mod Legatens Erklcering, var senere indkomne eller ikkun
ved Uopmcerksomhed taalte Misbrug, hvilke man paa Grund af hiin
Erkla-ring med fuld Net maatte fordre afstaffede. Kardinalens Frem
gangsmaade var da et Trcek af romersk Statskunst, til hvilket man
neppe vil have vanfleligt for at finde Sidestykker.
Vetragter man Kardinal Vilhelms Optrceden i Norge overhove
det, da maa man indremme, at han med Finhed og Klsgt rsgtede
sit dobbelte Hverv: paa den ene Side at gjsre Kong Haakon alle de
Indremmelser, der kunde vcekke hos ham en gunstig Stemning mod
l) Kard. Vilh. Yr. af 16 Aug. i N. g. L. I. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
