Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Andet Tidsrum.
som siatskyldige under Norges Kongedomme; men Forholdet mellem
disse halvvilde Nomader og Norges Rige var ganske lost og übestemt.
Ingen Forsog synes hidindtil at have vceret gjorte til Christendommens
Udbredelse blandt dem. Med Malanger-F jorden regnedes Fin
marken at tåge sin Begyndelse, og nord for den fandtes endnu ikke
nogen Kirke. Den lidt sydligere liggende Kirke i Lengiovik (Len
vik) var da den nordligste i Norge, og ansaas for den nordligste i
Verden’). Kong Haakon udstrakte forst Christendo-mmen lcenger mod
Nord. Han lod nemlig bygge en Kirke i Trums (Tromso), christnede
Folket deromkring og dannede saaledes det forste Kirkesogn as Finner
paa disse Kanter 2). Denne St. Marice Kirke i Trums regnedes
siden blandt de kongelige Kapeller, til hvilke Kongerne havde Patro
natsret, og den kan paa en Maade betragtes som Moderkirke i Fin
marken.
Det var paa denne Tid, at Mongolerne eller, som de ogsaa
kaldtes, Tartarerne begyndte sine Hcrjetoge i Gardarike eller Rusland,
hvilke endte med de russiske Fyrstendommers Underkastelse. Mange
tschudiste Bjarmer — et med Finnerne ncer bestegtet Folk — fiyg
tede ved den Leilighed til det norske Finmarken, og bleve modtagne
af Haakon, der lod dem christne og gav dem Vopcele i Malanger
Den Kirke, som det heder at han bpggede i Ofote^), har rimelig
viis ogsaa vceret reist med Hensyn til de i det Indre af Fjorden bo
satte eller omvandrende Finner. Tiden da Haakon foretog dette, an
gives ikke med Bestemthed, men af de for ncevnte Pavebreve maa man
stutte, at det har vceret omkring 1250. Det egentlige Norges Grcend
ser udvidedes saaledes mod Norden til Kvcenangerfjord.
At Erkebistoppen af Nidaros herved har staaet Kongen kraftigen
bi, kan ikke betvivles. Det nychristnede Landstrsg lagdes ogsaa —
som naturligt var efter dets Veliggenhed — under Nidaros’s Biskops
dsmme, og Finmarkens Indordning under dettes Omraade fik ferst
fra nu af nogen egentlig Betydning. Om Fremgangsmaaden ved
denne Christendomsudbredelse er forresten ingen Oplysninger levnede.
At hovedsageligen Tvang har vceret anvendt, og at Omvendelsen har
vceret heist overfladisk, er der al Grund til at antage. De benyttede
Christendomslcerere have naturligviis vceret norske, der lidet eller intet
have forstaaet af Finnernes Sprog. Hedningernes Daab har uden
tvivl vceret Hovedsagen i Omvendelsesverket, og de Dsbtes Ncervce
relse ved den af de norske Prester forrettede Gudstjeneste Tegnet paa,
at de vedligeholdt sin Christendom. Grundvolden var imidlertid lagt
til Evangeliets Udbredelse blandt Finnerne, og med det samme til en
l) Rin^egla 330. 2) H. H. S. c. 333. ’) H. H. S. c. 333. *) H.
H. S. c. 333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>