Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nidaros’s Domkaft’s. Prcrbender ordnes. Chriftkirfen udvideS. 417
Margreta, siriver sig Oprindelsen til de saakaldte kongelige Ka
peller i Norge, hvilke, som siden stal vises, i Vegyndelsen as det
selgende Aarhundrede erholdt sin sa-rstilte geistlige Formand.
Ved Breve as 3die og 21de December 1250 forordnede Pave
Innocentius Cistercienstr-Abbeden as Tautra, Augustiner-Prioren as
Elgeseter og Prcedikebrodrenes Prior as Nidaros at bessrge Affirifter
tagne as Nidaros’s Kirkes Privilegier og indsende disse Afstrifter i
bekrcrftet Form til Rom, for at de kunde modtage Pavens Stadfe
stelse. Dette stede paa Erkebistoppens og Kapitelets Anssgning, da
hine Privilegiers Originaler begyndte at lide af sElde og truedes med
Vdelceggelft
Erkebistop Sigurd indlagde sig Fortjeneste ved en bedre Ordning,
end for havde bestaaet, i Nidaros’s Kapitels okonomiste Forhold. I
1244 blev nemlig, efter hans Foranstaltning eller med hans Medvirk
ning, en Landstyldsbog optagen over alle de Ejendele, som tillaa Ka
pitelets Prcebender, saaledes at hver Prcebendes Ejendomme bleve be
stemte og i Bogen indfsrte, ligesom og forordnedes, at hver Chors
broder ved Siden stulde holde sin sceregne Landstyldsbog for det etter
de ham meddeelte Prcebenders Vedkommende, hvilken stulde forvares
i Kommunens Kiste eller Archiv Herved stulde naturligviis forhindres
en Sammenblanding af de forskjellige Prcebenders Gods og elt. deraf
selgende vilkaarlig Bestyrelse af samme, enten fra Erkebistoppens eller
Ihcendehavernes Side. Tilsynet med Prcebendernes Fordeling blev
ogsaa herved betydelig lettet, og en nyttig gjensidig Kontrol i saa
Henseende mellem Erkebistoppen og Chorsbrsdrene indfsrt.
Under Skildringen af Erkebistop Sigurds Metropolitanstyrelse
maa til Slutning omtales ddn Udvidelse eller rettere Fremstriden mod
Fuldendelse, som ved hans Medvirken blev Nidaros’s Kathedralkirke,
den store Christkirke, til Deel. Han lod — som det heder —om Som
meren 1248 satte Grundvolden for Christkirken saa langt Vest som
den nu(d. e. ved Sagaens Affattelsestid omkr. 1265) er" Herved
menes enten, at han lod lcegge Grundvolden til Kirkens hele vestre
Kors, eller gav samme den Udvidelse mod Vesten som det siden har
havt. Ved Fuldendelsen af dette Korses Bygning kunde den hele
pragtfulde Kirke siges at vcere fuldfort; men hvorvidt der med dette
Arbeide er stredet frem i Sigurds Tid, vides ikke. At det har vceret
fuldbragt i de tre til fire Aar han siden efter levede, lader sig vel
neppe antage.
De Bistopper, som under Sigurds temmelig lange Metropolitan
styrelse virkede i den norske Kirke, ere forstsrstedelen allerede ncevnte,
l) Norsk Dipl. I. 33, 34. 2) Vidnesbyrd optaget 10de Marts 1298. Norsk
Dipl. 11. 38. -) H. H. S. c. 264.
Keyser. Den norffe Kirkes Historie, l. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
