Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Norges Tilstand under Haakon Haakonsssn.
Haakon i en tilsyneladende jcevn og rolig Gang ; men enkelte af dens
gamle Drivhjul vare komne i Ulag, og det saadanne, som ikke saa let
lode sig istandsattte eller erstatte med nye. Lendermandsmagten,
den crldre Samfundsordens patriarchalsk-aristokratiske Grund
stof, og Folket.s Selv styrelse inden dets engere Kredse og lov
givende Myndighed paa Lagthingene, den celdre Samfundsordens
egentlige demokratiske Grundstof, havde under de indre Uroligheder tabt
sin oprindclige Styrke og Betydning. Lendermcendenes gamle over
veiende Stilling som Vondealmuens naturlige Hsvdinger og dens
Talsmcrnd i Kongens Raad var saagodt som ganste gaaen op i deres
Stilling som Kongens haandgangne Mcend og Kongedommets Em
bedsmoend; og Folkets Selvstyrelse i dets engere Kredse, inden Hered
og Fylke, havde ved denne Forandring, ved dets naturlige Hovdingers
Overgang, saa at sige, fra Folk til Konge, tabt sin gamle Holdning, —
medens de fire store Lagthing som lovgivende Folkeforsamlinger frem
stillede en splittet Statsmagt, som netop ved sin Splittelse var «stik
ket til at optroede med ret indgribende Kraft. Den gamle Statsor
den bestod saaledes med Hensyn til hine tvende Hovedbestanddele i
sine ydre Former uforandret, men i sit Indre forceldet og svaktet, og
ligesom stundende mod en Gjenfsdelse i Tidens Aand til fornyet Kraft.
Baade Folk og Konge syntes at fole dette. Men overensstemmende
med Sverrers Grundscetninger ssgte man Statsordenens Gjenfsdelse
saagodt som udelukkcnde i Kongemagtens Bestyrtelse, i Kongedsmmets
Eenhed og den kongelige Myndigheds Udvidelse; mcdens man for
ssmte at tcenke paa Midler til, ved Siden heraf, ogsaa at give Folke
villien et passende almeent Organ og derved Folket som Statsmagt
Eenhed, Kraft og Indflydelse paa Statens Anliggender. Den poli
tisie Indsigt, som her skulde have ledet, manglede; og ikke mindre
manglede et Forbillede fra Nabolandene, eller i det Hele fra Üblandet,
der skulde have kunnet lade sig anvende paa Norges Forhold. Over
alt i det nordlige og vestlige Europa var Folkemagten gaaen op i et
Aristokrati, der var blevet lige trykkende baade for Alnme og Konge,
og mod hvilket Kongedsmmet fsrst nu begyndte en medOverlcrg ord
net Kamp. En saadan Statsforfatning maatte synes Nordmcende
nes baade Folk og Kongedsmme livet eftertragtelsesvcerdig. Men en
ordnet Folkereprcesentation fandtes ingensteds. Kun i England var
just paa den Tid, i Kong Henrik den 3dies seneste Regjeringsaar,
den forste Spire til den lagt, men endnu neppe kommen til Syne.
Der fandt saaledes allerede under Haakons Kongestyrelse, trods den
ydre Rolighed, en indre Gjoering Sted i Norges Samfundsorden,
der nodvendig maatte frcmkalde Forandringer, hvis Retning naturlig
viis maatte bestemmes af den Aand, som hos Folket havde gjort sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
