Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Tiggerordenerne.
syn til disse Ordeners Styrelse var i begge monarkisie og republikanske
Former paa en klog Maade blandede. I Spidsen for hver af dem
stod en Ord ens general med ud strakt Myndighet», hvis Embede ei
var forbundet med Bestyrelsen af noget vist Kloster, men hvis Seede
var i Rom. Han havde et Naad ved sin Side, og i hans Valg
deeltog ikke alene Ordenens hoiere Embedsmcrnd, men og den hele
Mcengde af Ordensbrodre gjennem sine Befuldmcrgtigede. Ved deres
Generalkapitler indfandt sig ligelcdes saadanne Vefuldmcegtigede,
valgte af de enkelte Klostcrcs Medlemmer. Disse Indrctninger gave
begge Ordener en indre Fasthet» og en ydre Indflydelse, som ingen af
de crldre Ordener havde ejet. Om deres hurtige Udbredelse, ogsaa
til Norge, og om det mindre vcnskabelige Sammenstod, der her som
andensteds snart indtraadte mellem dem og Sceculargeistligheden, i
hvis Virksomhet» de grebe md, — derom have vi ovenfor talt ’).
De bleve meget hastigen ncesten overalt anseede med ugunstige Dine
baade af aldre Klosterordcner og af Prestestanden ; men ligefuldt frem
blomstrede de med forunderlig Hurtighet», for en stor Dccl vistnok af
den Grund, at Paverne, der fuldelig skattede deres Verd fo.r Hierar
chiet, understottede dem paa det Kraftigste.
Hvad be Scrregenheder angaar, der udmcerkede Prcedikebrs
drene (fratres prædicatores, predikarar), ba vare Ordenens Huse
etter Klostere fordeelte i Provinser lMlvinci^). Bestyrerne af de
enkelte Klostere bencevntcs: P ri ore r (af Nonneklostrene: Prior in
der). I Spidscn for enhver Provins stod en Provinsialprior
(prior provincialis). Alle stote under Ordensgeneralen (supe
rior genera lis) i Rom, og til dennes Valg sendte hver Provins to
Vefuldmcegtigede. Provinserncs Antal var forst otte, senere tolv.
En af dem var Da cia eller provincia daciana, der omfattebe tigerne
Norge, Sverige og Danmark med tilliggende Lande. Ordens
dragten var hvid med sort Hcrttekappe. I daglig Tale bencrvntes de
hyppigcn, iscer i Danmark: Sortebrodre. De er|)olbt i det syd
lige Europa en frygtclig Navnkundighed som Inkvisitionens Forstan
dere. I Norge havde Ordeuen Klostere i de vigtigste Stceder: Nid
aros, Bergen og Oslo; derimod synes den ikke at have havt
Klostre i Lantsbygdcrne, og heller ikke, saavidt vides, i Norges Bi
lande 2).
Ml no ri terne (l>»treB minore») vare endnu strengere i Vegre
bet om Ordensmedlemmernes Armod end Prcedikebrsdrene. Minoriten
fiulde intet eje uden de allernodvendigste Klcedningsstykker: et Par
Burer og en Kjortel med Hcette, alt af grovt, askefarvet Toi; hans
Velte var en Strikke, og hans Fodtoi en Trceklods under den bare
’) S. o. f. S. 410, 411. «) Langes Klost. 99-105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
